Geologi
Boelsstenen består af larvikit, der er en grovkornet bjergart af 1x2 cm store feldspatkrystaller, hvorimellem der sidder sorte nistre af augit og biotit. Havet har vasket Boelsstenen fri af en morænebakke fra istiden sammen med en stribe andre meterstore sten, der bryder havoverfladen på det lave vand ud for Sødringholm Skov.
Bølger har høvlet bakken ned, og havstrømme har ført ler, sand og grus andre steder hen. Resultatet kaldes et abrasionsflak. De største sten har givetvis stadig fodfæste i de moræneaflejringer, de er aflejret sammen med, og som nu dækkes af et tyndt lag havaflejret sand.
En række andre kæmpesten i Jyllands nordlige halvdel består af larvikit, heriblandt Hundborgstenen i Thy, Dynen i Frederikshavn, Gråstenen i Himmerland og Mørupstenen ved Herning.




