Sådan kvalitetssikrer GEUS data
Portalen trækker data direkte fra GEUS’ nationale jordskælvsdatabase, hvor data løbende kvalitetssikres af vores hold af seismologer i takt med, at det kommer ind. Det betyder blandt andet, at
- ikke-seismiske hændelser - såsom sprængninger fra forsvaret eller andre menneskeskabte rystelser - fjernes fra kortet
- parametre som tidspunkt, epicenter og magnitude opdateres, i takt med, at flere beregninger foretages
- seismologiske hændelser i nabolande registreres, men kvalitetssikres ikke af GEUS
Denne proces sikrer, at kortet og de tilhørende dataservices afspejler den bedst mulige videnskabelige vurdering.
Fri adgang til jordskælvsdata
GEUS stiller seismiske data frit til rådighed i flere standardiserede formater, som man kan bruge i sit eget arbejde.
Tilgængelige datatjenester omfatter blandt andet:
- WMS og WFS for Danmark og Grønland
- en samlet GeoJSON-fil, der automatisk opdateres og kan hentes til integration i egne GIS-systemer.
Disse tilgås via webportalens Registrerede jordskælv i Danmark.

