Landskred

Skred er naturlige geologiske processer i landskabet, men de kan medføre store økonomiske tab eller tab af menneskeliv. Viden om skredprocesser er afgørende for, at samfundet kan tilpasse sig og håndtere risikoen forbundet med skred. GEUS’ forskere arbejder både med fjeldskred i Grønland og landskred i Danmark.

Klimaforandringer og skred

Forskningen peger mod at klimaforandringerne vil føre til flere skred. I Arktis kan opvarmningen ændre stabiliteten af permafrosne skråninger. Det betyder at nye ustabile områder kan udvikle sig meget hurtigt. GEUS’ forskere ser tegn på, at opvarmningen af kystskråninger i det centrale Vestgrønland allerede har ført til en øget hyppighed af fjeldskred.

I Danmark forventer forskerne ligeledes øget skredaktivitet i takt med klimaforandringerne. Det skyldes at bevægelserne i landskred ofte øges i forbindelse med store mængder nedbør eller højere grundvandsstand.

 

Landskred i Danmark

Selvom Danmark er et fladt land, sker der også skred her, både langs kysterne og inde i landet. Forskere fra GEUS og Københavns Universitet har kortlagt mere end 3000 landskred i Danmark. Der er både tale om mange tusind år gamle skred, nyere inaktive skred der har stabiliseret sig, men også skred der er i aktiv bevægelse. Bevægelsen af de aktive landskred er typisk nogle centimeter per år. Nogle af de aktive skred er opbyggede med sommerhuse, hvilket kan føre til skade på huse og infrastruktur på grund af bevægelserne i undergrunden.

De kortlagte skred kan ses i Landskredsportalen.

 

Igangværende projekter om landskred

Landskred i Danmark

Bevilling:
Forskningsreserven 2025, 11.600.000 mio. kr.

Formål:
Screening af landskred i Danmark.

Reimagining Previously Glaciated Lands: The Role of Giant Paraglacial Landslides in Terrain Evolution

Bevilling:
Carlsberg Fondens Semper Ardens: Accelerate, grant CF24-2201, 5.899.690 kr.

Formål:
Projektet har til formål at undersøge, hvordan store landskred efter tilbagetrækning af is efter tidligere istider har været med til at forme det danske landskab

Udover igangværende projekter har GEUS arbejdet med jordskredsaktivitet og scenarier for skredudvikling ved Nordic Waste i Randers Kommune.

Læs om GEUS' arbejde med casen Nordic Waste.


Voderup Klint. (Foto: Daniel Villadsen)

Notater og rapporter

GEUS Notat om landskred ved Nostrup, Røsnæs, 2023 (pdf)
Af Kristian Svennevig og Marie Keiding

GEUS Notat om landskred ved Kongstrup, Røsnæs, 2021 (pdf)
Af Kristian Svennevig og Marie Keiding

GEUS Notat om landskred ved Rismøllegade, Randers, 2021 (pdf)
Af Kristian Svennevig og Marie Keiding

GEUS Notat om landskred ved Bjert Strand, Kolding Kommune, 2021 (pdf)
Af Kristian Svennevig og Marie Keiding

GEUS feltrapport om landskred imellem Mørkholt og Hvidbjerg i Vejle Kommune, 2021/41

Af Kristian Svennevig og Marie Keiding

Find rapporten her (DOI)

Læs rapporten (pdf)

A map of the cliff overhang at Stevns Klint

Af  Samuel Paul Jackson, Kristian Svennevig & Erik Vest Sørensen

Læs rapporten (pdf)

Videnskabelige artikler

Fjeldskred i Grønland

Ved fjeldskred styrter meget store mængder sten eller jord ned i rivende fart. Hvis fjeldskreddet styrter ned i havet, kan der dannes en tsunami, som kan ramme beboede områder langt fra hvor fjeldskreddet skete. Den 17. juni 2017 fik et sådant fjeldskred i Karrat fjorden i Vestgrønland tragiske konsekvenser, da der blev dannet en tsunami, som ramte bygden Nuugaatsiaq og kostede fire mennesker livet.

Efter tsunamien i Karrat fjorden begyndte GEUS et omfattende arbejde med at kortlægge risikoen for alvorlige fjeldskred i Grønland. Kortlægningen viste, at der fortsat er risiko for, at fjeldskred kan medføre tsunamier i nærheden af beboede områder. GEUS har på baggrund af undersøgelsen givet en række anbefalinger for det videre arbejde med fjeldskred i Grønland.

Se resultaterne af Fjeldskredsprojektet i Grønland 2019-2022.

Kontakt vores eksperter

Har du spørgsmål eller brug for mere viden, kan du kontakte Kristian Svennevig (Landskred) og Marie Keiding (Fjeldskred)

 

Kristian Svennevig
Seniorforsker
Kortlægning og mineralske råstoffer
Telefon91333865
Marie Keiding
Chefkonsulent
Geofysik og sedimentære bassiner
Telefon91333400