Hvorfor er det vigtigt at studere fortidsklima?
I den – med geologiske briller – korte tid, mennesket har levet på Jorden, har vi ændret den på hidtil uset vis. Siden industrialiseringens begyndelse har afbrændingen af antropogene fossile brændstoffer ført til stigende CO2-udledning og højere temperaturer, som forventes at stige yderligere i fremtiden. Klimaforandringerne har konsekvenser for de fysiske og miljømæssige processer på kort og lang sigt i både geosfæren, hydrosfæren/kryosfæren, atmosfæren og biosfæren. Det giver kaskadeeffekter, der har alvorlige konsekvenser for de biokemiske cykler og økosystemprocesser, som allerede påvirker samfundet.
Palæoklimaarkiver og proxy-data udtrukket fra historiske og geologiske arkiver er altafgørende for forståelsen af forbundne Jord-system-processer og for at indsnævre videnhullerne om klimaforandringer: årsager, ‘tipping points’ og konsekvenser.





