Dynen

Dynen består af bjergarten larvikit. Larvikit findes som faststående fjeld omkring Larvik ved Oslofjorden. Dynen er med andre ord en ledeblok, fordi vi kender udgangspunktet for rejsen, som indlandsisen tog den med på. Larvikit brydes og sælges som facadesten, bordplader og anvendes som smykkesten. Når lys brydes i feldspatkrystallernes tvillingelameller, fremkommer et blåligt perlemorsagtigt skær. Det kaldes at labradorisere.

Larvikit og rhombeporfyr er bror og søster blandt bjergarter. De har samme kemiske sammensætning, hvis man opløser dem til grundstoffer. Og de stammer fra samme vulkaner, der eksisterede i Karbon- og Permtiden for 300-700 mio. år siden. Men mens larvikitten størknede langsomt i dybet og udviklede store krystaller, boblede rhombeporfyren ovenud af vulkanen som lava og størknede langt hurtigere.

Larvikit består af op til 90% feldspatkrystaller, der er 2-4 cm store. Feldspat inddeles i hovedtyperne kalifeldspat med kalium og plagioklas med natrium og calcium. Larvikittens feldspat er helt særlig, idet den består af en blanding af de to typer og indeholder derfor både kalium, natrium og calcium. En sådan treholdig feldspat kaldes ternær.  Mellem feldspatkrystallerne findes et lille indhold af sorte mineraler, men ingen kvarts. Førhen klassificeredes bjergarten som en anorthoklas-syenit. I den nyeste internationale klassifikation henføres larvikit til bjergarten monzonit.

Som Dynen ligger i dag, delvist nedgravet mellem stationen og Krudttårnet, måler den 7,0 m i længden og 4,7 m i bredden. Omkredsen måler 19,5 m.

Vægten blev anslået til 250 og 270 tons i avisartikler om hævningen i 1975. Med den vægt indtog den andenpladsen blandt Jyllands største sten, kun overgået af Mørupstenen ved Herning.

Dynen blev ikke vejet, da den blev flyttet. Frederikshavnerne har sandsynligvis vurderet vægten ved at regne på en kasse. En lignende overvurdering skete, da Hvissingestenen i vinteren 1966/67 blev fundet og flyttet til sin nuværende plads i Vestskoven ved København. Hvis Dynens højde vurderes til 3,0 m ud fra billeder fra dens fritliggende tid foran posthuset i 1975, får du en kasse med et rumfang på 7,0 x 4,7 x 3,0 m = 99 kubikmeter og en vægt på 266 tons, idet larvikit, gnejs og granit vejer cirka 2,7 tons per kubikmeter.

Men Dynen har ikke form som en kasse med skarpe retvinklede kanter. Den runder på alle sider. Bruger du de samme mål og formlen for en omdrejningsellipsoide, får den et rumfang på 50 kubikmeter og en vægt på 140 tons. Dynen beholder dermed lige akkurat en plads blandt Danmarks 10 største sten i tæt opløb med Trolde Sten Biersted længere mod sydvest i Vendsyssel og Puggaard Stenen i vandet ved Møn.