Geologi
Hvad er så en rhombeporfyr? Det er helt sikkert en flot fyr og nok den strandsten, som flest kender og som oftest bliver puttet i lommen på en gåtur langs vandet. En værdig konkurrent som mest eftertragtet kunne være forstenet søpindsvin, som også er samleobjekt og ynglingssten for mange.
Med porfyr forstås en magmatisk bjergart med strøkorn, der svømmer i en finkornet masse, ligesom rosiner gør det i en bolledej. Hos rhombeporfyrer er grundmassen ofte brunlig til rødlig, og heri ligger de lyse karakteristisk rhombe- og bådformede korn indstøbt. Magmatisk betyder dannet fra et magma – altså smeltet stenmasse, der i rhombeporfyrens tilfælde strømmede ud på overfladen som lava, der størknede som en genkendelig suite af vulkanske bjergarter i omegnen af Oslo. De klassiske områder med bevarede lag af rhombeporfyr findes ved Krokskogen vest og nordvest for Oslo og i Vestfold sydvest for Oslo langs vestsiden af Oslofjorden. Fra nord til syd rettede sprækkevulkaner flød lava med mellemrum op og ud over området i en periode, der strækker sig fra cirka 300 til 272 millioner år siden. Det svarer til de geologiske tidsperioder slutningen af Karbon til midt i Perm. Den samlede lagtykkelse af vulkanske bjergarter fra den periode når ca. 3 km.
Siden vulkanismen sluttede i midt Perm, har forvitring og ikke mindste erosion fra de talrige isstrømme, der har dræneret ud gennem Oslofjorden, høvlet 1-2 km af den verdensberømte vulkanske lagserie. Vulkanernes indre ligger nu blottet ved Oslo, og stumper af vores mest kendte ledeblok genfinder du i Danmark. Rhombeporfyr findes som fast fjeld kun få andre steder udover Osloegnen, blandt andet i Antarktis og i Den Østafrikanske Riftdal.
De særegne lyse strøkorn består overvejende af mineralet plagioklas. Strøkornene er ofte zonare, hvilket i nogle typer ses som en grønlig kerne omgivet af en lys skal. Jerslevstenen er et godt eksempel på det. Plagioklaskornene udkrystalliserede over lang tid og lå allerede dannet i magmakammeret, da lavaen blev udspyet som en kornet masse. Grundmassen blev tæt eller finkornet på grund af den hurtige afkøling, der skete, da lavaen strømmede ud fra vulkanens voldsomt varme indre. Grundmassen består helt overvejende af feldspat med overvægt af alkalifeldspat.
Du kan anlægge den holdning, at en rhombeporfyr mindst skal vise et enkelt typisk strøkorn med tilnærmet rhombeform for at fortjene sit navn. Du kan også mene som den norske geolog Christoffer Oftedahl, der kortlagde og navngav Osloregionens lavalag i 1940’erne og 1950’erne. Han kalder alle de vulkanske lag med porfyrer fra Osloområdet, der successivt afløser hinanden, for rhombeporfyrer. Dette uanset om strøkornene er rhombeformede eller runde, tætliggende eller spredte, store eller små. Han navngav de enkelte lavalag RP1, RP2, RP3 …. på baggrund af kornenes udseende og fordeling. En del af disse RP-lag fører slet ikke rhombeformede strøkorn. Ældst er RP1. Nummereringen går i Vestfold fra RP1 til RP26.
Den magma, der ikke strømmede ud på overfladen, størknede langsomt i dybet og blev til bjergarten Larvikit. Kæmpesten af Larvikit ligger i en pæn rundkreds om Jerslev. Nærmest ligger Stenum Stenen og Trolde Sten Biersted. Størst i Vendsyssel ligger Dynen i Frederikshavn.
