Troldstenen Dronninglund

Troldstenen Dronninglund

Troldstenen i Dronninglund Storskov røg skråt bagud, da en trold på Knaghøj ville kaste den mod Gammelkirke ved Thorup. Nu ligger den i Storskoven omkring 70 tons tung.
Stenhuggere fik næsten bugt med den, og den mangler et stort stykke og har flere rækker af kilehuller. Af en eller anden grund opgav de at kile den i småstykker.
Kæmpestenen består af granitisk gnejs med øjne så lange som lillefingre. Det er nemlig en øjegnejs, der har fået sine røde feldspatøjne trykket flade i maven på en bjergkæde.

Geologi

Stenen består af granitisk gnejs, idet den har granittens mineraler: feldspat og kvarts. Den er grovkornet, hvor den røde kalifeldspat er trukket aflang, og derimellem ses sorte bånd rige på biotit. De aflange feldspatkorn bliver op til 5 cm og kan minde om øjne, hvorfor Troldstenen også kan kaldes en øjegnejs.

Gnejs opstår dybt i jordskorpen, når bjergkæder foldes op. Tryk og temperatur bliver meget højt i dybet. Troldstenen kan meget vel have været en grovkornet granit, før den blev omdannet til den gnejs, vi ser i dag. Feldspatkornene bliver most flade under indvirkning af tryk, og de sorte mineraler orienterer sig vinkelret på trykretningen, hvorved det stribede udseende – foliationen – fremkommer. Enkelte steder ses vinrøde granater, som kun opstår under højt tryk.

Processen, hvor granit bliver til gnejs, kaldes metamorfose, som er det græske ord for forvandling eller omdannelse. Troldstenen hører derfor til de metamorfe bjergarter. En lignende granitisk gnejs ses i Bredkildestenen ved Mariager Fjord.

Stenens størrelse

Troldstenen måler 4,5 gange 4,5 meter i vandrette mål over ryggen. Der er kilet et stykke af ind mod skrænten, og det har efterladt et hul, så man kan måle stenens højde inklusive det gemte under terræn. Stenen er 2,5 m høj målt ind mod skrænten. Over terræn måler højden 1,8 høj ind mod skrænt og 1,1 m ud mod dalen. Anvendes målene 4,5 x 4,5 x 2,5 m i formlen for en omdrejningsellipsoide, får Troldstenen en estimeret volumen på 26 m3 og en vægt på godt 70 tons, idet granit og gnejs vejer 2,7 tons/m3.

Kulturspor

Stenhuggere har næsten fået bugt med kæmpestenen. Den mangler to store stykker på den side, der vender ind mod skrænten. I en aflang, rørformet fordybning har der sandsynligvis siddet en stang dynamit. En række kilehuller på enden ud mod dalen viser, at forsiden har været forsøgt kilet af. Af en eller anden grund har de opgivet. Overleveringen fortæller, at 30 læs skærver blev kløvet af stenen før år 1880.

Huller i Troldstenen Dronninglund

Foto: Henrik J. Granat

Knarrekonen og Knarredrengen

Der gengives flere sagn om sten i Dronninglund Herred, Dronninglund Sogn i August Schmidts bog om 'Kæmpesten i Folkeoverleveringen' fra 1932. Det er umuligt at afgøre, om sagnene handler om vor tids Troldsten i Storskoven. Fælles for historierne er, at de to hovedpersoner er en bjergtrold kaldet Knarrekonen eller troldmutter i Knaghøj og hendes søn Knarredrengen eller Trolddrengen. Troldmutter elsker sin søn op med den plan, at han, når han bliver stor og stærk nok, skal slå tårnet på Dronninglund Kirke ned med en stor sten eller kyle en sten efter Gammel Kirke, for hun kan ikke tåle at høre kirkeklokkerne ringe. Første forsøg fejler i historierne, idet stenen ikke kommer langt nok. Så må knægten til patten igen. Efter syv år er han stærk nok og får kastet stenen, der knuser Gammel Kirke eller Dronninglund Nørrekirke eller rammer ved siden af. Flere af disse kastesten nævner aftryk af en hånd med fem lange fingre. Og en enkelt af historierne ender med, at stenene bliver sprængt, kløvet eller skudt i stykker og altså ikke findes længere. Historierne forklarer hver især tilstedeværelsen af forskellige større sten i sognet, og hvorfor sognet i dag kun har en enkelt kirke.

Den gængse udgave af historien står skrevet i en vandretursfolder for Dronninglund Storskov fra 2002:

Stenen ”blev kastet fra Knaghøj af Knaghøjkællingens søn, Trolden, mod Gammelkirke, der ligger SV for Thorup. Men ved et uheld røg stenen skråt bagud. Trolden fik så patten i 7 år, inden de næste sten blev kastet. Før 1880 blev der kløvet over 30 læs skærver fra stenen”.

 

 

Henrik J. Granat

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 32.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 6: 36 S., 26 Abb., 1 Tab., 1 Karte. Hamburg/Greifswald Oktober 2005. Stein nr. 32.

Fodgaard, S. (2002): Dronninglund Storskov, Vendsyssel, Vandreture i private skove. Folder udgivet med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen, Illustrationer Thor Drejer, Redaktion Søren Fodgaard.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 79.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 273 sider plus kort. Side 162-163.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 222-223.

Troldstenen består af granitisk gnejs med feldspat og kvarts, der er trukket aflange, mellem bånd af biotit

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Troldstenen Dronninglund

Bakketoppen Knøsen ligger knap en kilometer syd for Troldstenen. Det er Vendsyssels højeste punkt 136 meter over havniveau. På bakketoppen troner en 3000 år gammel bronzealderhøj.

Fund og Fortidsminder

Besøg Troldstenen Dronninglund

Troldstenen Dronninglund befinder sig i Dronninglund Storskov, Dorf Sogn, Brønderslev Kommune. Dronninglund Storskov ligger i Vendsyssel nord for Dronninglund og i den sydlige ende af Jyske Ås. Storskovvej går gennem skoven. Midt i skoven på østsiden af vejen ligger en P-plads med skilte til Knøsen og Knaghøj, samt Troldstenen, Kærlighedsegen og Kapel. Fra P-pladsen er der en kilometers gåtur til Troldstenen gennem meget kuperet terræn og højstammet skov. Der er skilte til troldstenen hele vejen. Stenen ligger midt på en sydvestvendt skråning.

Dronninglund Storskov er privat skov, der hører under Overgaard Gods. I private skove må du være fra klokken 6 om morgenen til solnedgang, og kun gå eller cykle på veje og stier – undtagen stier, der kun er trampet. Læs mere om adgang private skove.