Stenum Stenen

Den følgende beretning om Stenum Stenens storhedstid, skalpering, begravelse og genopstandelse bygger på to skrifter fra bogen 'Vor egns historie' af den lokalhistoriske gruppe i Tolstrup-Stenum. Bogen blev skrevet i årene frem til Stenum Stenens frigravning i 1982, og afsnit om stenens historie nåede lige akkurat at komme med:

• Et afsnit skrevet af Uffe Kjærsgård med titlen 'DEN LÅ GEMT I STENUMS JORD … – en beretning eller et eventyr om Stenum-stenen'
• samt et afsnit med levnedsbeskrivelse af Alice Juul Olesen. Hendes forældre købte i 1936 Rykind/Nørgård, på hvis jorder Stenum Stenen lå.

Stenums store sten stod markant over det omgivende terræn vest for nuværende Stenum og har givetvis været pejlemærke og mødested helt tilbage til rensdyrjægernes tid, da landskabet lå åbent, efter indlandsisen langsomt havde sluppet sit tag i landet og var smeltet bort. Siden invaderede skoven, men derefter herskede heden i det jyske, og Stenum Stenen sås igen på lang afstand i det åbne landskab til hjælp for mennesker på vej. Frem til 1840’erne stod Stenum Stenen stadig intakt og mægtig på Stenumhede. På det tidspunkt blev kæmpestenen på Stenum Vesterhede sandsynligvis kaldt 'Den Grå Ko'.

I disse år blev chausseen anlagt, som den nye vej mellem Aalborg og Hjørring kaldtes. Gården, på hvis marker stenen lå, skulle levere 8 læs skærver til Åbakke i Serritslev Sogn. Stenum Stenen fik for første gang hammer, mejsler og menneskelig virkelyst at føle! Siden tog man hugne sten fra Stenum Stenen til en ny bro ved Nørre Mølle i Tolstrup Sogn, da jernbanen mellem Aalborg og Frederikshavn anlægges.

Rester af broen ses stadig ved viadukten på vejen fra Stenum til Brønderslev.

Da vejen fra Stenum til Løkken skulle anlægges, lå Stenum Stenen i vejen. Et par tilkaldte svenske stenhuggere lykkedes med at få den seje kæmpesten sprængt ned i niveau med terrænet, og vejen førtes henover. Kæmpestenens tid som vejviser var forbi. Nu var den blot et bump på vejen, som kunne mærkes, når man kørte over den tidligere så stolte sten.

Vejen forløb nord om gården Rykind eller Nørgård (kaldes Nørregård på nutidige kort). Men i 1937 skulle en ny Løkkenvej føres syd om gården. Den forladte vej blev pløjet op, men en dag stødte ploven på den store sten. ”Vi skal lige have denne her kløj op,” sagde gårdmanden og greb en skovl. Der blev nok gravet en del, før stenen blev fundet for stor at flytte med. Omkredsen blev målt til 20 m, og vægten blev anslået til 200 tons. Et borehul sås i siden, og 33 kilehuller vidnede om tidligere tiders aktivitet.

Byens vognmand Peter Nielsen og sønner blev tilkaldt. Sprænghuller blev hugget med hammer og mejsel. 40 til 50 tons blev sprængt af med det moderne sprængstof Aerolit og kørt til Hammer Bakker. Til sidst lå en stenskål tilbage i 2 meters dybde, og yderligere sprængning blev opgivet, da man var bange for, at den nærliggende Nørregård skulle tage skade. Hullet blev fyldt, og stenen dækket. Vendsyssel Tidende kunne den 1. juni 1937 annoncere, at stenen var væk.

Stenum Stenens endeligt omtales i Vendsyssel Tidende fra tirsdag den 1. juni 1937. Artiklen er gengivet med venlig tilladelse fra Det Nordjyske Mediehus. Artiklen, der står side 9 og 10, slutter med ordene:

”Vognmand Peter Nielsen har snart sprængt den i smaa Stykker med Aerolit. Og til Vinter vil den blive slaaet i Skærver.”

Sognerådet for De Fire Kirker i Vestvendsyssel inviterede til foredrag i Kirkeladen i Stenum den 5. oktober 2021. Keld Larsen, der var initiativtager i 1982, fortalte ved denne lejlighed igen om Stenum Stenens rejse og herunder også økonomien, der var forbundet med frigravning og flytning:

Regningen fra Redningsringen for hævning og flytning lød på 31.947,45 kr. Pengekassen hos Stenudvalget var imidlertid tom, men med opfindsomhed blev pengene skaffet under mottoet: Mange bække små … Der var tilskud fra Brønderslev Kommune, Kreditforeningen Danmark, Sparekassen Nordjylland, Tolstrup Husflidsskole, Provinsbanken, Andelsbanken og Handelsbanken. Det største beløb kom dog fra private. Hele 19.060,36 blev der indsamlet.

Omkring 18 tons af stenen brækkede af under frigravningen. Mange stykker blev solgt og pryder sandsynligvis stadig gårdspladser og indkørsler i omegnen. Der står for eksempel en meterstor stump i centrum i rundkørslen syd for skolen.

Poul Egebak fra Tømmerby fik den ide at sætte små stenstykker på træplader og sælge dem som souvenirs. Guldsmed Hansen og Søn i Brønderslev lavede smykker af stenen. For hvert solgt smykke gik 10 kr. til Stenudvalgets pengekasse. Kirkesølvet i Stenum Kirke blev stjålet i 1984. Kors af Stenum Sten kom til at pryde den nye disk og kalk efter Pastor Gravers ide og Guldsmed Hansens håndværksmæssige mellemkomst. Hvad kiloprisen lød på dengang for mørk larvikit, vides ikke i skrivende stund. Stenum og omegn viste sin opbakning, også når det gjaldt økonomi, og på et tidspunkt var regningen betalt.

Stednavnet Stenum kommer mest sandsynligt fra 'ved stenene' eller 'bebyggelsen ved stenene', jævnfør 'Vendsysselsk ordbog' fra 1974. Står flertalsformen til troende, har flere markante sten været med til at give stedet sit navn.

For at finde de oprindelige historier om hele tre – måske endda fire – markante store sten i omegnen af Stenum er der søgt tilbage i den ældste litteratur, fra dengang sagn var samlerobjekt, og de mundtlige overleveringer blev skrevet ned. Stenenes navne og til en vis grad også de sagn, der fortælles om dem, er meget ens og giver anledning til forvekslinger. Tre stens navne lyder som listet herunder med deres oprindelige stavemåde efterfulgt af en nutidig stavemåde, sogn og indberetters navn samt litteraturhenvisning med årstal:

• Store Graako = Store Gråko, Børglum Sogn, Chr. Nielsen, Vendsysselske Årbøger, 1933
• den graa Ko = Den Grå Ko, Stenum Sogn, Melkior Nielsen, Danske Sagn, Ny række, 1931
• Gråko = Gråko, Vrensted Sogn, A. Olsen, Danske Sagn, III, 1895

Chr. Nielsen fortæller i Vendsysselske Årbøger fra 1933, at der lå en mægtig sten midt på Skrolleshede en halv mil fra de tre byer Vollerup, Stenum og Børglum, ikke langt fra hvor tre sogneskel mødtes. En halv mil svarer til knap 3,8 km. Stenen kaldtes Store Gråko. Den lå på en lille forhøjning og udgjorde et naturligt midtpunkt på Skrolleshedes åbne flade, som den ragede fire alen op over. Fire alen svarer til 2,5 meter. En alen kommer som bekendt fra underarm og svarede til afstanden fra lillefingerspids til albue.

På Kulturstyrelsens hjemmeside Fund og Fortidsminder sammenfattes Chr. Nielsens beretning i disse poetiske vendinger:

”Gamle vejspor søgte mod den, her holdt man rast, her legede og støjede hyrderne, her samledes sandtørvsgraverne og fortalte historie, og her mødtes unge elskende og dyrkede kærlighedens glæder”.

At Store Gråko har været centrum for både krig og kærlighed, er helt sikkert. Et gammelt rim lyder således:

Da Vollerup Hyrder med Stenum spæd

vilde storme den store Graako,

fik de braadne Pander, og mange græd,

Mens Børglum og Fristrupper lo!

Børglum og Fristrup har åbenbart slået fra sig, når hyrderne fra Vollerup og Stenum ville indtage kæmpestenen. Og med god ret! Store Gråko lå tilsyneladende på deres side af sogneskellet.

At kærlighed blev erklæret og forsikringer om evig troskab blev givet ved den store sten på Skrolleshede, vidner dette vers fra datiden om:

Og Pigen hun læned sig trygt til mit Bryst,

Mens vi sad ved den store Graako.

Og der lovede hun at være min trøst

I mit Hjem, i mit Hus, i mit Bo!

Ikke sært, at Store Gråko rummer gode minder for godtfolk i landsbyerne omkring Skrolleshede. Chr. Nielsens minder om Store Gråko går 50 år tilbage – altså til 1880’erne. I 1930’erne var stenen borte, men pladsen skulle på det tidspunkt – altså i 1930’erne – stadig ligge nogenlunde velbevaret.

Store sten var et råstof. Store Gråko på Skrolleshede nord for Stenum led samme skæbne som Stenum Stenen vest for Stenum i slutningen af 1800-tallet eller begyndelsen af 1900-tallet og har sandsynligvis leveret skærver til hovedvejen eller jernbanen eller begge.

Fra Aalborg Stiftstidende fredag den 7. december 1984 under rubrikken 'Spørg bare? ved Finn Jensen'. Artiklen er gengivet med venlig tilladelse fra Det Nordjyske Mediehus. Artiklens foto af Stenum Stenen, som den så ud i 1982, findes i Tolstrup-Stenum Lokalhistoriske Arkiv og vises i stor opløsning på arkiv.dk.