Tunnelstenen

Øjegnejs

Øjegnejs kaldes bjergarten. Rødlige øjne af mineralet kalifeldspat svømmer mellem sorte og hvide striber af hhv. sort biotit, lys kvarts og sandsynligvis lys plagioklas. Dannelseshistorien for sådan en gnejs begyndte med et kilometerstort granitlegeme 15-20 km nede i undergrunden. Granitten var rig på mineralet biotit og porfyrisk med ekstrastore korn af kalifeldspat. Pladetektoniske bevægelser satte granitten under tryk, og mineralerne blev trukket, strukket, omdannet og omfordelt, så bjergarten blev stribet. De rødlige øjne af kalifeldspat gik fra kantet til aflangt øjeformet. Plademineralet biotit blev orienteret på tværs af trykpåvirkningen. Geologerne kaldet processen duktil (blød) deformation og overordnet metamorfose (omdannelse).

Moræneler

Efter halvanden til to milliarder år var bjergkæden tæret ned, og gnejsen lå blottet på overfladen, hvor indlandsisen kunne plukke den op og bringe den til Danmark sammen med ler, sand, grus, sten og andre kæmpesten. Sådan en blanding med lidt af det hele kaldes en moræneaflejring. Havbundens sedimenter i Femern Bælt er kortlagt med seismiske metoder og vibrationsboringer. Langs tunnelforløbet findes et bredt bælte af moræne langs Lollands sydkyst. Ud for Puttgarden ses en tynd stribe moræne, der smyger sig langs 20 m dybdekurven cirka 2 km til havs. Kendetegnet for havbund med moræneler i Femern Bælt er et 10 cm tykt residuallag, hvor havstrømme har vasket leret væk og efterladt af sand, grus og sten. Tunnelstenen blev fundet halvanden kilometer fra Puttgarden på 22 m vand, Du kan se rurer på stenen, så den må have stukket op som et rev. Den smalle stribe moræneaflejring 2 km fra Puttgarden kunne meget vel være der, hvor Tunnelstenen stak op af havbunden.

Indlandsisen

Bælthav Isstrømmen, der lå i Femern Bælt for 18.000 til 17.000 år siden, kom fra Østersøegnene. En stor del af Sveriges grundfjeld består af gnejs i overfladen. Sveriges østkyst eller Østersøens bund er gode bud på Tunnelstenens herkomst.

Andre gode gnejser

Tunnelstenen minder i øvrigt om Den Svenske Sten i Valbyparken. Den er blot uden øjne. Af andre øjegnejser blandt Danmarks kæmpesten kan nævnes Troldestenen i Dronninglund Storskov i Vendsyssel og Bredkildestenen ved Mariager Fjord.

Under overskriften ”Giv dit bud, Hvad skal kæmpestenen hedde” fik læserne af Lolland Falster Folketidende mulighed for at komme forslag til stenens navn. Det var i februar 2023. Efter en uge var der kommet 300-400 forslag og samlet set 162 navne: Mange med stednavne såsom Rødbyhavner stenen. Europavejstenen, Lollandstenen, Femernbæltstenen, Østersøstenen, Sydhavs-Stenen. En del dobbeltnavne såsom Kaj og Bøje efter de elskede reklamemåger, Lol og Lik som tilsammen giver Lollik, Sjæl og Glæden med reference til "Den blå anemone" fra Højskolesangbogen og meget oplagt: Lolland og Femern. Samt selvfølgelig en hel del vittige: Rendestenen, Smutstenen, Rockefeller blandt andre.

Tunnelstenen blev valgt blandt de mange gode forslag af et dommerpanel fra LF Folketidende, Femern A/S og GEUS (de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland). Navnet Tunnelstenen kombinerer sted og historie. Det er kort og mundret. Og måske lidt kedeligt! Til gengæld langtidsholdbart som tunnelen. Rendestenen er sjovt, men panelet mente alligevel, at lollikkerne i længden ville blive trætte af den negative undertone.

Stenene Sjælland og Skåne blev fundet, da Øresundsforbindelsen blev bygget. Forbindelsen stod færdig i år 2000. De to kæmpesten blev i lighed med Femern-stenene bugseret på land og står nu vagt tæt på nedkørslen til Øresundstunnelen.