Geologi
Kæmpesten Keldby består af Uppsala-Granit, der findes som fast grundfjeld ved Uppsala nord for Stokholm. Granitten er mellemkornet og homogen. Og fremstår sort/hvid med blå kvarts. Den hvide farve kommer af et stort indhold af hvid plagioklas, der er den natrium- og calcium-rige feldspat. Kvartsen er lys himmelblå. Isprængt det hvide ses sort hornblende og biotit. Den procentvise fordeling kunne se sådan ud:
- Hvid plagioklas 50%
- Blå kvarts 20%
- Sort hornblende 20%
- Sort biotit 5%
- Lysegrå kalifeldspat 5%
Parallelle røde bånd langs sprækker ses på stenens sydside. Varmt vand har cirkuleret i sprækkesystemerne, da stenen lå dybt i jordskorpen, og iltet granittens jernmineraler, så de nærliggende mineraler er farvet røde. På stenens vestside ses en decimeter bred rød åre, ligesom et rødligt felt ses på stenens nordvesthjørne. De røde farver skyldes mineralet kalifeldspat, der er den kalcium-rige feldspat.



