Tøveldestenen

Tøveldestenen

Hjelm Bugts største sten – Tøveldestenen – er så stor, ”at Heste og Vogne kan holde paa den” ifølge en beretning fra 1851. Nu til dags kommer nok hverken heste eller vogne ud til den, for den ligger 80 m fra land på ca. 1,5 m vand. Så der skal svømmes eller sejles, hvis du vil tæt på kæmpen. Men så er det til gengæld også muligt at bestige den ad et naturligt trin på stenens side tættest på land.
Med en anslået vægt omkring 160 tons hører Tøveldestenen til blandt Danmarks 10 største kendte sten.

Geologi

Tøveldestenen består af mellemkornet homogen rødgrå granit med et svagt violet skær. Farven kommer af den dybrøde kalifeldspat, der dominerer bjergarten. Plagioklas ses som hvide korn 2 til 5 mm store. Kvartskorn er lysegrå. Et lille indhold af sorte mineraler giver granitten et sortspættet udseende.

Stenens store jævne sydside er helt glatsleben af indlandsisen. Der sker det, når en sten transporteres indkapslet i indlandsisen, at stenen på et tidspunkt rammer underlaget for isen, fordi isen også smelter nedefra i afsmeltningszonen. Stenen kører fast i den underliggende moræneler, men indlandsisen fortsætter henover og sliber overfladen glat. Skurestriber er tydelige på dens glatslebne overside.

Tøveldestenens skurestriber peger mod syd. Isfremstødene over Møn kommer imidlertid fra nordøst, øst og sydøst. Tøveldestenen blev af havets bølger vasket ud af den moræneler, den var aflejret sammen med. Men den må på et tidspunkt være roteret af havis, så skurestriberne kom til at pege i en anden retning end den oprindelige. At havis kan flytte kæmpesten, ved vi fra Uglestenen syd for Læsø.

Trolde, uvejr og nybagt brød

Ifølge sagnet er Tøveldestenen kastet af en trold fra Stevns efter Stege Borg. En anden historie går sådan, at fiskerne sagde, at stenen varslede om uvejr på vej med en brummende lyd, som opstod under visse vindforhold. Kæmpestenen skal desuden vende sig, når den lugter nybagt brød.

Stenens navn

Stenen har navn efter byen Tøvelde, der ligger 2 km fra Hjelm Bugt. I Dansk Folkemindesamlings 'Hovedsamling af Sagn og Tro' fra 1906 kaldes den også Tulesten eller Tøvelsten. På jysk kalder vi den Tø-vældig-stenen!

To mænd i vand for at måle Tøveldestenen

To modige målemænd trodsede elementerne en dag i august 2019 og vadede ud til stenen med det mål at måle kæmpen. Foto: Trine Iversen

Stenens størrelse

To modige målemænd trodsede elementerne en dag i august 2019 og vadede ud til stenen med det mål at måle kæmpen, fotografere den fra alle sider og om muligt finde en bar flade for at se, hvilken bjergart stenen består af. Trods bølger og modvind lykkedes det at få et målebånd hele vejen rundt. Omkredsen blev bestemt til 20 m. Desuden blev målebåndet lagt over ryggen på stenen på den lange led og på den korte og målt fra havbunden på alle 4 sider. Længdebuen målte 11 m og breddebuen 8,5 m. På baggrund af disse tal og en noget usikkert vurderet højde blev Tøveldestenens størrelse og vægt anslået til 50 kubikmeter og 135 tons, idet granit vejer 2,7 tons per kubikmeter.

Det lykkedes ikke at bestemme den vandrette længde og bredde den dag i bølgerne, men målt på digitale luftfotos (VMS ortofoto forår med en pixelstørrelse på 12 x 12 cm) måler Tøveldestenens længde og bredde 7,7 x 4,7 m. Disse tal er dog for små, idet kæmpestenen udvider sig under havoverfladen.

TøveldestenenMålfoto fra september 2020 med landmålerstok 2,4 m over havbunden. Foto: Henrik J. Granat

I september 2020 svømmede en ensom målemand ud til kæmpestenen bevæbnet med vandtæt kamera og to landmålerstokke bundet sammen til en samlet længde på 2,5 m. Det lykkedes at presse stokken ned i havbunden ved stenen nærmest land og siden tage et målfoto, hvorfra højden over havbunden kunne bestemmes til 3,0 m og længden til 8,1 m. Bruger du bredden fra luftfoto på 4,7 og sætter disse tal i formelen for en omdrejningsellipsoide, får Tøveldestenen en volumen på 60 kubikmeter og en vægt på 160 tons, idet granit vejer 2,7 tons per kubikmeter.

Kulturspor

Ingen kulturspor eller andre menneskabte skrammer er at finde på Tøveldestenen. Til gengæld har kolossen sat sig spor i kulturen! Her er et vers fra: Sangen om De Søndre Byer, skrevet af to lokale beboere Bodil Bengtsson og Finn Reinholdt:

Og går man tur langs Hjelmens bugt
da vil man passere en lille slugt
med vilde blomster og en bæk
et rådyr i krattet er snart smuttet væk.
Vi aner i det fjerne nu kolossen
der knejser med ære.
En fortidssten kom os i hu.
Hvor er her dog dejligt at være!

 

Foto: Henrik J. Granat

Tekst: Henrik J. Granat, GEUS

Feltbeskrivelse og -opmåling: Henrik J. Granat, GEUS og Lars Frisdahl, OTG

Stockmarr, T.: Ture til Geologiske Naturperler, Tøvelde. Folder, GEUS, www.geus.dk/naturperler

Beboerforeningen, De Søndre Byer (2006): De Søndre Byer, En lokal historie fra Møn. Forord af Mogens Bengtsson, Tekstbearbejdning af Bodil Bengtsson, Tryk Damgaard-Jensen A/S, 20 sider. Side 18-19.

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 9.

Heiberg, E.O. (2017): Lokalitet 176b, Tøvelde. I Gravesen, P. m.fl. (2017): Geologisk Set, Sjælland og Øerne, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Lokalitet 176b Tøvelde, side 82-87.

Groth, L. (2013): Store sten i Danmark. Forlaget Meloni, 1. udgave, 1. oplag. 32 sider.

Houmark-Nielsen, M. m.fl.(2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 6: 36 S., 26 Abb., 1 Tab., 1 Karte. Hamburg/Greifswald Oktober 2005. Stein nr. 9.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 32.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 273 sider plus kort. Side 112.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 163 og foto side 162.

Tøveldestenen består af mellemkornet homogen granit

Fotos: Henrik J. Granat

Kystklinten

Søens fortælling om klimaets udvikling

Vender du ryggen til Tøveldestenen, ser du kystklinten. Hvor klinten er lavest ca. 100 SV for trappen, ses et snit gennem søaflejringer fra en sø. Det musegrå lag består af jordtypen gytje. Det hvide lag består af skalgrus.

Søen eksisterede, fra indlandsisen efterlod en lavning i terrænet og frem til engang mellem 6.000 og 9.000 år siden. Herefter groede søen til og blev til en mose. Lagene fra søens lange liv fortæller om klimaets udvikling fra indlandsisens bortsmeltning og indeholder spor af det dyreliv og planteliv, der har eksisteret på stedet til forskellige tider.

Vejen til Tøveldestenen

Besøg Tøveldestenen

Tøveldestenen ligger på Møn i Hjelm Bugt, Stege Sogn, Vordingborg Kommune. Fra E55 køres mod Møn og Stege. Før byen Stege drejer du mod syd og Bissinge. Fortsæt gennem Bissinge mod øst ad Søndersognsvej mod Tøvelde. Ved Tøvelde drejes mod syd ad Strandstensvej. Strandstensvej svinger mod øst efter halvanden kilometer. Efter svinget fortsætter du ligeud, også når asfalt bliver til en grusvej, der ender i en vendeplads. Herfra er der trappe nedover Tøvelde Klint til stranden. Der er fri adgang på stranden og i vandet udfor. Men der skal svømmes eller sejles for at komme helt tæt på kæmpestenen. Hvis du vælger at vade, er sko en god ide, da bunden på vejen de 80 m derude er belagt med sten i alle størrelser, helt op til 1 m store.

Vandreruten 'Møn Rundt' passerer Tøveldestenen. Møn Rundt er en del af Sjællandsleden. Ligeledes er Camønoen en vandrerute, der med orange skilte leder dig til stranden med udsigt til kæmpen.