Rødjyde

Rødjyde

Rødjyde er ikke bare rød. Den ligger højrød, knaldrød eller skrigrød på stranden i kontrast til det hvide strandsand og det blå havvand ved Dalby Bugt på Hindsholm. På landsiden findes et 10 cm stort hul. Måske af den grund siger man, at de små børn kommer fra den.

Geologi

Rødjyde består af centimeter store stærkt røde eller rødbrune kalifeldspatkrystaller, hvorom der findes grå kvarts i millimeterstørrelse. Man aner en svag lagdeling, hvilket gør det svært at afgøre, om der er tale om gnejs eller granit. Den iøjnefaldende røde farve indsnævrer mulige granitfelter, hvorfra Rødjyde kunne komme fra. Dalagranitterne har højrød kalifeldspat, ligesom rapakivi og granit fra Ålandsøerne hovedsagelig er røde.

Bjergarten, som Rødjyde består af, minder om Haga-granit fra Ålands hovedø. Hindsholm og især Fyns Hoved er kendt for sine mange strandsten af Rød Østersøkvartsporfyr, hvis kildeområde findes under Østersøen syd for Ålandsøerne. Det er derfor meget muligt, at de to røde bjergarter har gjort hinanden selskab på en rejse fra østersøegnene til Nordfyn under det Ungbaltiske Isfremstød.

Stubberup Kirke

Rødjyde skulle ifølge sagnet være kastet i et strømpebånd af en kæmpekvinde (eller en trold) på Sletten efter Stubberup Kirke. Strømpebåndet brast, og derfor nåede stenen ikke kirken, men faldt i strandkanten på Langø.

Røde strandsten

Rød østersøkvartsporfyr lyser op blandt strandstenene omkring Rødjyde. På stranden kan du også finde andre ledeblokke såsom Scolithussandsten (den med ormerørene) og Påskallavik-porfyr, som lidt ligner rhombeporfyr.

Bremset stenfisker

Op ad Rødjydes nordside læner sig en mindre sten af lignende bjergart. En tidligere ejer fortælle, at stumpen stammer fra Rødjyde, idet hendes far i 1940’erne fik bremset en stenfisker, der var i færd med at sprænge stenen i stykker. Rødjydes nordside viser sig da også indad rundende, hvor det afsprængte stykke mangler.

Rødjyde stenen set fra syd

Rødjyde set fra syd. Foto Henrik J. Granat.

 

 

Henrik J. Granat, GEUS

Houmark-Nielsen, M. m.fl.(2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde Aktuell, Sonderheft 6, Hamburg/Greifswald oktober 2005. Stein 39.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 50-95, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 74.

Wilske, H.: www.kristallin.de

Smed, P. (2016): Sten i det danske landskab, 4. udgave, 1. oplag, Højers Forlag, side 198.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, side 140.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten, side 197.

Rødjyde består af centimeter store kalifeldspatkrystaller

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Rødjyde

Rødjyde måler 4,0 m i længden, 2,7 m i bredden, og den er omtrent 1,5 m høj.

Stenen hed i gammel tid Ryjyestenen eller Rejyestenen.

Fund og fortidsminder

Besøg Rødjyde

Rødjyde ligger ved Hindsholm, Stubberup Sogn i Kerteminde Kommune, hvor der er offentlig adgang langs Danmarks kyster.

Følg skilte mod Hindsholm. Drej fra mod Langø ved godset Scheelenborg. Rødjyde ligger på stranden mellem vejene Øksnebjerg og Marehalmen, der begge er sideveje til Dunhammeren. Parkeringsmulighederne er dårlige på sommerhusvejene. Der findes en lille rasteplads med parkeringsmulighed og et borde/bænkesæt på vejen Fløjelsgræsset efter sommerhus med nr. 19A. Herfra kan du gå en kilometer ad stenet strand mod syd, til du når Rødjyde i vandkanten.