Halvfarstenen

Kæmpesten Halvfarstenen

Halvfarstenen indbyder til soppetur, når solen skinner over Bovet Bugt. Kun 100 m fra Østerbyvejen og en stribe fredet overdrev ligger den rund og revnet. Ifølge overleveringen blev den kastet efter Hals Kirke af en jætte. Ifølge geologerne blev den sejlet til stedet af et isbjerg i et ishav i slutningen af sidste istid. Bjergarten består af glitrende feldspatkorn med størrelser som en lilletå. Stenen gennemskæres af en lys gang fra nord til syd. Indeslutninger af en mørkere bjergart ses i stenens vestside.

Geologi

Halvfarstenen består af en grovkornet bjergart med porfyrisk tekstur. Rødlige aflange og svagt afrundede feldspatkorn når størrelser på 4,0 x 1,5 cm. Enkelte af disse korn changerer som perlemor. Enkelte korn har karlsbad-tvillinger. Rummet mellem de store feldspatkorn – megakrysterne – fyldes af sort biotit og grå feldspat med lyse rande.

Kæmpestenen gennemskæres fra nord til syd af en lys pegmatitgang cirka 8 cm bred. To smallere pegmatitgange 1 og 2 cm brede skærer stenen og hinanden. I stenen ses desuden mørke indeslutninger – zeolitter – af en fin- til mellemkornet bjergart med biotit, amfibol, pyroxen og lys feldspat.

Halvfarstenen minder meget om Larvikit, men fremstår ikke helt klassisk som f.eks. Dynen i Frederikshavn, Gråstenen i Himmerland eller Hundborgstenen i Thy.

Læsøs mange sten stammer fra Yoldia-leret, der blev aflejret i et ishav, der bredte sig foran indlandsisen i slutningen af sidste istid. Stenene kom sejlende indefrosne i isbjerge fra Vestsverige og Sydnorge og dumpede ned i den lerede havbund, når de smeltede fri.

Kæmpesten kastet af jætte

Øgelstenen (Uglestenen) øst for Hornfiskrøn, Båndstenen (Banstenen) på Nordkysten og Halfarstenen (Halvfarstenen) i Bovet er alle tre kastet af en jætte i Skåne mod Hals Kirke. Jætten blev vred, da kirken blev bygget. Øgelstenen kom for langt. Båndstenen for lidt ud. Og Halfar kommer måske af 'halv færd', fordi stenen kun nåede halvvejs.

Stenens navn

Halfar kommer måske af 'halv færd', fordi stenen kun nåede halvvejs, da en jætte kastede den mod Hals Kirke. Navnet kunne måske også stamme fra den tid, hvor der lå skibe i Bovet Bugt. Når man passerede stenen, var man halvvejs til lidt dybere vand i Ålebjerg Dyb.

Stenens størrelse

Halvfarstenen måler 4,5 m på den lange led, og den er 4,0 m bred. Den er 1,0 m høj ved sydøstkanten, men højden falder til havbundsniveau ved nordkanten. Det er svært at sige, hvor meget der gemmer sig under sandfladen. Beregnet som en omdrejningsellipsoide fylder og vejer den synlige del 9,5 m3 og 25 tons.

 

 

Tekst og foto: Henrik J. Granat, GEUS

Feltbeskrivelse: Thomas F. Kokfelt, GEUS

Granat, H.J. & Kokfelt, T.F. (2019): Kæmpesten i Vendsyssel og på Læsø, Feltrapport fra besigtigelse og petrografisk undersøgelse, Maj 2019, Upubliceret feltrapport, GEUS. 11 sider

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 46.

Hansen, J.M. (2018): Læsø – øen med vokseværk, Forhistorie, opståen, kystdannelse, landskaber, vegetation og saltforekomster, 96 sider. Side 29.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 6: 36 S., 26 Abb., 1 Tab., 1 Karte. Hamburg/Greifswald Oktober 2005. Stein nr. 46.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 37.

Hansen, J.M. (1994): Læsø’s tilblivelse og landskaber – om øen der rokker og hopper. Danmarks Geologiske Undersøgelse, Miljøministeriet, 56 sider. Side 13 og 34.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 283 sider. side 169.

Andersen, S. & Sjørring, S. (1992): Geologisk Set, Det nordlige Jylland, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Lokalitet 7 Læsø, side 60-67.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 229-230.

Kæmpesten Halvfarstenen - tæt på

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Halvfarstenen

Fund og fortidsminder: Fredet som sagnsten under overskriften 'Læsø SØ' og under navnet 'Lerstenen' med fredningsnummer 0820641. Slots- og Kulturarvsstyrelsen må have forvekslet de to kæmpesten i Bovet. Der er, så vidt vides, ingen sagn knyttet til Lerstenen. 

Det fredelige Danmarkskort: Overdrev og hede på en 2,5 km lang strækning langs Østerbyvejen er fredet, og der er offentlig adgang på arealet, så længe de er åbne, udyrkede og ikke hegnede. 

Det fredelige Danmarkskort: Overdrev og hede på en 2,5 km lang strækning langs Østerbyvejen er fredet, og der er offentlig adgang på arealet, så længe de er åbne, udyrkede og ikke hegnede. 

Halvfarstenen er en temmelig vandaliseret sten. Stenen revner i tre retninger fra et boret hul midt på oversiden. Måske var det der, dynamitstangen skulle have siddet? Desuden har den en revne langs en stribe kilehuller, hvor det næsten er lykkedes at fraspalte et lagkagestykke af kæmpen. Begyndelse til endnu en fraspaltning ses ved en halvfærdig stribe kilehuller, som heldigvis ikke har ført flere revner med sig.

Halvfarstenen minder meget om larvikit. Bjergarten er grovkornet med porfyrisk tekstur.

En anden sten i Bovet Bugt påkalder sig opmærksomhed, når talen falder på Halvfarstenen. Halvfarstenen, som er beskrevet her, ligger i Bovet Bugt 100 m syd for Østerbyvejen mellem Byrum og Østerby.

På Videnskabernes Selskabs 'Kort over Øen Lessøe' fra 1786 ligger der en 'Halfar Steenen' midt i Bovet Bugt omkring halvanden km syd for Østerbyvejen og sydvest for 'Leersteen'. På et orthofoto ses rent faktisk en pænt stor sten på det sted: 1,5 km syd for Østerbyvejen og sydvest for Lerstenen.

Denne Halfar Steenen findes ved at følge en sti mod øst fra Egegårdsvej langs Lundbæk cirka en kilometer til vandkanten. Fra bækkens udløb i Bovet Bugt går turen videre mod øst knap en kilometer over sandfladen. Halfar Steenen skulle ifølge overleveringen have mærker efter den jættes fingre, som kastede stenen fra Skåne mod Hals Kirke.

Ifølge L.H. Bings 'Beskrivelse over Øen Lesøe' fra 1802 fangede man sæler på Halfar Steenen ved hjælp af en jernbøjle med store kroge, der var gjort fast til stenens flade side i indminede huller.

Vil du bidrage til løsning af mysteriet om de to sten: Halvfarstenen og Halfar Steenen, må du gå og vade den lange vej og se efter store sten med mærker fra en jættes fingre og huller i den flade side.

Besøg Halvfarstenen

Halvfarstenen ligger i Bovet Bugt, Læsø. Østerbyvejen forbinder Byrum og Østerby Havn. Cykelsti flankerer vejen på hele strækningen. Hvor Østerbyvejen løber tætteste ved Bovet Bugt, ses Halvfarstenen ude på sandfladen 100 meter fra land. Den ligger mellem Boelsbro og Værebro. Umiddelbart øst for Værebro og 15 kilometer-mærket, hvor Thorvald Jensens Vej rammer Østerbyvejen, findes en lille P-plads syd for vejen. Det er et oplagt udgangspunkt at begynde gåtur på overdrevet eller soppetur i fladvandet i Bovet Bugt.

Overdrev og hede er fredet langs en 2,5 km lang bræmme på begge sider af Østerbyvejen. Der er offentlig adgang på arealet, så længe arealerne er åbne, udyrkede og ikke hegnede. Der kan gå kreaturer på arealet. I Bovets fladvand er du fri til at vade rundt.