Geologi
Store Tingsten er helt overgroet med lav, så det er svært at iagttage mineraler og bestemme bjergart. Man aner dog en rød mellemkornet granit domineret af kalifeldspat.
Hvis du letter lidt på græstørven og vasker med vand, vil du se en mellemkornet og enskornet granit med 2 feldspatter: Rød kalifeldspat og hvid plagioklas, hvor den hvide plagioklas viser tendens til at danne ringe om de røde kalifeldspatkorn. Derudover ser du glasklar kvarts og sort biotit, hvor biotitkornene afslører svag foliation, da de har fælles orientering.
- Feldspat (rød + hvid): 65 %
- Kvarts: 25 %
- Biotit: 10 %
Bjergarten klassificeres som en biotit granit.
Tingstenene ligger i østre ende af et gammelt hævet stenrev, kaldet Bakken, der strækker sig fra Udsigtstårnet og videre under Byrum Kirke til Tørkerivejen. Stenrevets sten stammer fra et bakkeland, der lå syd for Byrum, og som havet åd. Fra stenrevets nordside strækker sig flere strandvolde, der ender i karakteristiske stokkehåndtag, også kaldet krumodder. Strandvoldene byggede nordpå for 4.500 til 3.500 år siden. Byrums hævede stenrev og de nordrettede odder hører til Læsøs ældste landskaber. Den lille ø var beboet af et stenalderfolk, der drev jagt på sæler. Så det er ikke umuligt, at der på et tidspunkt har siddet en stenaldermand på Tingstedets største sten og holdt udkig efter aftensmaden over det daværende Stenalderhav mod syd.


