I samarbejde med DHI Institut for Vand og Miljø udviklede GEUS i årene 1996–2001 en sammenhængende model for vandressourcerne i hele landet – kaldet DK-modellen.
DK-modellen er fortsat rygraden i arbejdet med at holde hus med Danmarks grundvand.
For eksempel er det DK-modellen, der ligger til grund, når Naturstyrelsen forsøger at vurdere, hvordan grundvandsstanden vil ændre sig i fremtiden som følge af klimaforandringer.
Præcis hvordan klimaet bliver er stadig meget usikkert, men efter al sandsynlighed vil mønsteret for nedbør ændre sig, ligesom temperatur og havniveau vil stige.
Klimaprognoser for Danmark spår mere og heftigere regn om vinteren og mere tørre somre.
Foto: Peter Warna-Moors, GEUS
Det vil betyde ændringer i vandets kredsløb, i dannelsen af grundvand og mange steder i grundvands-
standen. Samtidig vil tendensen til hyppigere forekomst af kraftige skybrud, som er set i de seneste år, blive forstærket.
Selvom der generelt forventes mere vand i fremtiden, kan der godt lokalt forekomme mangel på vand i perioder i fremtiden.
Alle disse ting skal myndighederne tage højde for i planlægningen.
Allerede i dag er det en stor aktivitet for GEUS at bidrage til at modellere, hvordan grundvands-
standen vil variere forskellige steder i Danmark under forskellige klimascenarier.
Arbejdet sker i tæt samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Denne viden er helt afgørende, når man skal planlægge, hvordan arealerne skal udnyttes. Hvor højt skal man for eksempel placere nye bygninger, hvis man vil være sikker på, at de ikke bliver oversvømmet?
Også anlæg af veje og anden infrastruktur, der altid har spillet en rolle i GEUS’ arbejde, er nødt til at tage højde for klimaforandringerne.
Eksempelvis har GEUS rådgivet om, hvordan anlægget af den nye motorvej, som er under opførelse ved Silkeborg, skal tage højde for fremtidige ændringer i grundvandsstanden.
Læs også En model i fortsat udvikling
Under ledelse af GEUS-hydrologerne Bjarne Madsen og Hans Jørgen Henriksen mundede arbejdet i 2003 ud i en ny vurdering af, hvor meget grundvand der var tilgængeligt.
Vurderingen lød på 1,0 milliarder kubikmeter årligt – eller næsten en halvering i forhold til Vandrådets tidligere skøn på 1,8 milliarder kubikmeter.