Helikoptere udvider rækkevidden

Indførelsen af helikoptere i 1958 ændrede feltarbejdet og gjorde det efterhånden langt mere effektivt, selv om de første helikoptere ikke kunne bære mere end et par hundrede kilo ud over piloten og en fyldt tank. Det svarer nogenlunde til en geolog plus hans udstyr.

For at flytte en lejr med to geologer skulle der to helikoptere til, så lejrskiftet kunne ske i én operation. Alligevel var helikopterne en revolution.

Man kunne nu nå helt ud i hjørnerne af svært tilgængelige områder, og det var ikke længere nødvendigt at bruge dagevis på at bestige stejle fjelde og bære udstyret langt op i terrænet, for det job klarede helikopteren på et par timer.

Og mindst lige så vigtigt: Geologerne behøvede ikke længere selv at slæbe de indsamlede stenprøver tilbage til kysten. Dem tog helikopterne med ud, når de havde bragt forsyninger ind til lejrene.

Dyrnæs i Sydgrønland i 1963

I et forsøg på at gøre kortlægningen mere effektiv anskaffede GGU helikoptere. Her ved Dyrnæs, Sydgrønland 1963. Foto: Knud Ellitsgaard-Rasmussen, GGU.

Helikopterne flyttede typisk tomandsholdene og deres lejr med en uges mellemrum, hvilket betød, at det daglige arbejde kunne klares med vandreture på 10–20 km med moderate opstigninger eller nedstigninger i fjeldene inden for et højdeinterval på 400–800 meter.

Læs også Håndfast materielmester

Fordobling af det geologiske udbytte

Den helikopterstøttede arbejdsmetode fordoblede det samlede geologiske udbytte af feltarbejdet.

Samtidig blev kvaliteten af de geologiske kort markant forbedret, fordi muligheden for at nå ud i alle hjørner af undersøgelses-
områderne gjorde kortene mere homogene og dækkende.