I stadig flere lande begyndte man at finde bekæmpelsesmidler, der havde været anvendt i landbruget, kommuner og private haver, i grundvandet. Med den intensive dyrkning var der ingen grund til at tro, at situationen skulle være bedre i Danmark. Tilmed var situationen særlig prekær, fordi den danske forsyning med drikkevand er så godt som fuldstændigt baseret på grundvand.
Pesticider i grundvandet
I anden halvdel af 1980’erne tog DGU’s langvarige indsats med at kortlægge det danske grundvand en ny drejning.
I 1986 vedtog Folketinget en pesticidhandlingsplan. Den vigtigste virkning var, at man nu skulle overvåge grundvandet bedre.
I 1990 kunne DGU præsentere den første datagennemgang, som viste, at der var pesticider eller nedbrydningsprodukter i syv procent af de undersøgte boringer.
Rapporten blev angrebet hårdt fra især landbruget og bekæmpelsesmiddelindustrien. Der kunne simpelthen ikke være pesticider i grundvandet, mente man, fordi det tager mange år for produkterne at nå fra jordoverfladen til grundvandet, og undervejs ville de være nedbrudt af mikrobiologiske og biokemiske processer.
Desuden hæftede man sig ved, at størsteparten af fundene var af produkter, som i mellemtiden var blevet forbudt. Derfor overdrev rapporten problemerne, lød argumentet.
Læs også Udsigt til øretæver