Geologi
Stenen består af lys grå, hovedsagelig mellemkornet granit. I den mellemkornede grundmasse ses overalt tavleformede blanke glasklare krystalflader. Disse kan være en til to centimeter store og ligner små glasruder. Men hvis du ser rigtig godt efter, er de stribede på tværs af kornene. Det er såkaldt perthit-striber, der opstår når, krystallen størkner. Perthit-striber er kendetegnet for kalifeldspat. Nogle af disse ligner endda glasruder med ramme, idet de optræder zonerede med en hvid rand. Derudover ses røde korn op til 5 millimeter store, der muligvis også er kalifeldspat og blå korn 1-2 millimeter store, der nok er blå kvarts.
Stenen ligger i bunden af en af flere grusgrave, der ligger på række fra nordenden af Tystrup Sø nordover til Sorø Sø. Under tilbagesmeltningen af Det Ungbaltiske Isfremstød, hvor indlandsisens rand stod i Østjylland for 19.000 til 18.000 år siden, lå isranden for 17.000 år siden hen over Sjælland. Bavelse Sø og Tystrup Sø var samlet den tunneldal, hvor smeltevandet strømmede under isen frem til isranden fra sydøst. I Lyngedal mellem Suserup og Sorø Sø løb smeltevandet videre uden for isranden. Derfor er der i Lyngedal tykke lag af smeltevandssand og -grus, som udnyttes i grusgrave.
En smeltevandsflod så tæt på isranden strømmer med stor kraft og har givetvis gnavet sig ned i underliggende moræneaflejringer og har skyllet sten og kæmpesten fri, så disse ligger som basis for overliggende sand- og gruslag. Det kunne være denne kæmpestens istidshistorie. Den glatslebne side har været overside, som blev poleret af enten sedimentmættet smeltevand eller eventuelt af indlandsisen selv. Grusgravsejeren har rejst stenen på højkant, så du i dag også kan se den knoklede underside.
