Kæmpesten Ejby Å

Kæmpesten Ejby Å

Vejen til kæmpestenen ved Ejby Å er belagt med stene. Du skal passere gennem et lille engareal, der er fredet på grund af den naturlige stenbestrøning. Stedet giver en fornemmelse af, hvor mange sten der har ligget i landskabet, før agerbrugerne indtog det og begyndte at rydde op for at gøre plads til plov og harve.
Vel fremme ved stedets største sten møder du en rødlig kompakt granit, der på alle sider udvider sig under terræn. Ingen har undersøgt, hvor dybt den stikker, og kun fantasien sætter grænse for, hvor stor kæmpen ved Ejby Å egentlig er.

Geologi

Kæmpestenens røde farve kommer af de dominerende blegt røde kalifeldspatkorn. Hvide plagioklaskorn ses mere spredt. Kvartskorn er lysegrå. Stenen har et meget begrænset indhold af mørke mineraler, men glimmermineralet biotit findes rundt omkring. Mineralsammensætningen klassificerer bjergarten som en granit.

De enkelte mineralkorn fletter ind i hinanden med det, geologer populært kalder puslespilsstruktur. Det kan være svært at skelne de enkelte mineraler fra hinanden, men de er sjældent større end 5 mm, og bjergarten kaldes derfor mellemkornet. Og homogen, fordi kornene har omtrent samme størrelse.

Stenen er glatsleben, men uden skurestriber. Den virker tæt og meget solid. Den har en del mindre revner, og en enkelt lidt mere markant gennemgående revne synes at dele stenen op i en tredjedel og to tredjedele.

Stenens størrelse

4 x 3 m og 1,2 m over terræn. Den udvider sig nedefter på alle sider, så det er ikke til at sige, hvor meget der gemmer sig under overfladen. Den synlige del anslås at fylde 7 m3 og veje 20 tons.

 

 

Henrik J. Granat, GEUS

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 80

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 6: 36 S., 26 Abb., 1 Tab., 1 Karte. Hamburg/Greifswald Oktober 2005. Stein nr. 80.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 50-95, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 53.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 273 sider plus kort. Side 64-65.

Kæmpesten Ejby Å består af granit

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Kæmpesten Ejby Å

 

Fund og Fortidsminder

 

 

Det fredelige Danmarkskort

Stenen har afsprængte partier. I stenens nordlige side ses et rundt borehul, der er ca. 4 cm dybt.

En tidligere Ejby-boer fortæller, at en troldkvinde skulle stenes til døde, men hun nåede at flygte. Så kastede man alle de sten efter hende, der nu ligger på engen ved Ejby Å. Der skulle ligge en meteorsten blandt dem.

Nærmeste gårdejer mener derimod, at det var en trold, der kastede stenene mod Rye Kirke. Men de faldt i engen.

Første sagn er muligvis det oprindelige, medens det andet almindelige kastesagn kan være overført fra andre sten med kastesagn.

Besøg Kæmpesten Ejby Å

Kæmpesten Ejby Å kan findes i Ejby Å, Hornsherred, Rye Sogn, Lejre Kommune. Ejby Å og Ejby ligger på Hornsherred, der er den halvø, der strækker sig mod nord mellem Isefjord og Roskilde Fjord. Afkørsel 16 Kirke Sonnerup fra Holbækmotorvejen (nr. 21) sender dig mod nord ad landevej 53 Elverdamsvej. Efter cirka 6 km krydser vejen Ejby Å mellem Ejby og Kirke Hyllinge. Elverdamsvej har cykelsti mellem Kirke Sonnerup og Kirke Hyllinge. Hvor vejen krydser åen, skal du stille bil eller cykel. Der er skilt til Elverdamsvej 254-256. Herfra må du gå gennem det fredede engareal med de mange sten øst for Elverdamsvej og nord for Ejby Å. Åen krydses ad en lille bro til det græsningsareal, hvor kæmpestenen ligger, idet stenen ligger syd for åen cirka 250 m øst for Elverdamsvej.

Der er ikke offentlig adgang til den fredede, stenbestrøede eng nord for Ejby Å. Græsningsarealet syd for Ejby Å, hvor kæmpestenen ligger, er privat mark. Så hvis du vil ind og gå på engen mellem de mange sten og helt hen til kæmpestenen, skal du spørge ejer om lov først.