Geologi
Bjergarten består af grovkornet homogen granit. Den domineres af rødlige kalifeldspatkorn op til 1 cm store. Derimellem ses grå kvartskorn op til 5 mm store. Kvartskornene har stedvis et blåt skær. En smule hvidgul plagioklas ses muligvis også, samt mørke mineraler der sandsynligvis er biotit.
Det begrænsede indhold af plagioklas klassificerer bjergarten som en alkalifeldspat granit.
Kornene fremstår kantede og skarpe, hvilket gør bjergarten sprød. Måske derfor har stenhuggeren forladt stenen uden at gøre arbejdet færdigt. Den sprøde bjergart har måske manglet granittens vanlige sejhed.
Den store andel af rød kalifeldspat og kvarts, der har en antydning af blåt, peger på Småland som oprindelsessted. Midtjylland er rig på ledeblokke fra Mellem- og Sydsverige. De røde smålandsgranitter i Midtjylland kom med Nordøstisen på dennes vej mod Hovedstilstandslinjen, hvor isranden stod for 23.000 til 21.000 år siden. Thorsø Bakker ligger mindre end 10 kilometer øst for Hovedstilstandslinjen, som markerer isens største udbredelse under seneste istid, Weichsel-istiden.
Fra p-pladsen ved Horsbjergvej og frem til stenen er landskabet fladt. Her ligger morænefladen, som isen har bevæget sig hen over. Går du længere nordpå i skoven, falder terrænet brat ned mod søen Thorsø. Højdeforskellen fra det jævne landskab til søens overflade i dalens bund er næsten 100 meter. Søen ligger i bunden af en såkaldt tunneldal, der har ledt smeltevand mod vest. Dalens flanker er furet af kløfter og slugter. Dalsiderne har fået deres furer lige efter indlandsisens bortsmelten, da landskabet stadig lå uden bevoksning. På samme måde som en nygravet grøft fures af regnvand efter en kraftig tordenbyge.
De bakker, der står tilbage mellem regnvandskløfter, kaldes falske bakker. De er falske, fordi de ikke er bakker af ophobet materiale som randmorænebakker for eksempel, men er bakker opstået ved erosion og består af det, der står tilbage, når det mellemliggende sand og grus skylles væk. Himmelbjerget er heller ikke hverken bakke eller bjerg i geologisk forstand. Det er bare den yderste kant af et jævnt istidslandskab med et ualmindeligt dybt fald ned til Julsø.
