Dammestenen

Dammestenens geologiske historie begynder dybt i jordskorpen, hvor smeltet granitisk stenmasse udfyldte i et magmakammer. Bjergarten, der omsluttede magmakammeret, bestod af den mørke bjergart amfibolit, hvorfra stumper og splinter dryssede og blev indblandet i den flydende magma lidt som rosiner æltes ind i en bolledej. Afkøling førte til, at en lys rødliggrå mellemkornet granit med mørke inklusioner langsomt blev udkrystalliserer dybt i undergrunden.

Senere blev granitlegemet udsat for stort tryk i forbindelse med bjergkædefoldning. Granittens homogene mineralfordeling blev omdannet til gnejs med striber, bånd og foldninger. De mørke inklusioner bevaredes stort set uforandrede. Nedslidning af bjergkæden over milliarder af år bragte gnejsen op til overfladen, og her blev Dammestenen sammen med andre vandreblokke vristet fri fra grundfjeldet af indlandsisen og transporteret fra Sverige til Danmark.

Under transporten blev den store blok skuret og afrundet. Ved Hesselager ramte kæmpestenen underlaget og frøs fast. Indlandsisen fortsatte henover, og andre indefrosne sten, sand og grus sleb den østvendte stødside glat og lavede skurestriber, der viser, at isbevægelsen var fra øst mod vest. Østsiden har nærmest form som et omvendt skibsskrog, der har tvunget isen nord og syd om. Vestsiden kaldes plukkesiden, for her har isen plukket og trukket stumper af stenen så den blev rå og uregelmæssig. Dammestenen blev sandsynligvis samlet op og bragt til Østfyn af Det Ungbaltiske Isfremstød eller Bælthavfremstødet, der begge kom fra Østersøegnene og Sydsverige. Af samme grund er det det mest oplagte sted at lede efter vandreblokkens oprindelsessted. Det Ungbaltiske Isfremstød fortsatte hen over Fyn til den Østjyske Israndslinje for 19 til 18 tusind år siden.

45,8 m regnes stadig som Dammestenens korrekte største omkreds, ligesom længde og bredde på 13,8 og 9,4 m går igen i nyere litteratur (Kronborg 1997 og Krause 2005). I samme nyere litteratur nedjusteres højden imidlertid fra Victor Madsens 9,8 m i 1902 til 6,7 m i 1997 og 2005. Hvem der har målt de 6,7 m, har det foreløbig ikke været muligt at finde frem til, men nutidige billeder med menneskelige målestokke understøtter, at Dammestenens højde ligger omkring 7 m fra udgravningens bund.

I november 2022 blev der endnu engang lagt målebånd om Dammestenen. Målebåndet var 50 m langt, og Dammestenen målte 42,0 m langs nuværende terrænoverflade. Hverken mere eller mindre! Desuden blev højden genbestemt. Syv landmålerstokke i forlængelse af hinanden blev sat sammen med strips og tape. Stokketårnet blev rejst fra laveste sted i udgravningen. Et laservaterpas blev placeret på stenens højeste punkt, hvorfra en vandret laserstråle blev sendt i retning af landmålerstokkene. 7,3 m over udgravningens bund ramte laserstrålen den øverste landmålerstok. Måske er der noget om snakken: Dammestenen vokser, når den lugter nybagt brød! Dammestenens højde angives til 6,7 m i litteratur fra 1997. Eller også skyldes højdeforøgelsen, at Gudme Kommune frigravede stenen yderligere engang mellem 2003 og 2006.

Ærindet ved Dammestenen den grå novemberdag i 2022 var slet ikke opmåling men derimod optagelse til podcast om kæmpesten. Er du mere til at lytte end til at læse, så klik ind på Geoland, hvor der ligger en stribe podcast om geologiske emner. Eller klik direkte ind på podcast om Danmarks kæmpesten

I størstedelen af den nyeste litteratur anslås Dammestenens vægt til cirka 1000 tons. Det pæne runde tal antyder usikkerheden i vurderingen. Ved omregning fra kæmpestens længde, bredde og højde til rumfang og volumen bruges oftest formlen for en omdrejningsellipsoide og en vægtfylde på 2,7 tons per kubikmeter. Bruges målene fra GoogleMaps: 12,7 m lang og 10,4 m bred - og højden 7,3 m målt med laservaterpas og landmålerstokke, fås en anslået volumen på hele 500 kubikmeter og en anslået vægt på 1360 tons. Men tror vi på Viktor Madsens nivellerede højde 9,8 m fra 1902, forøges vægten til omkring 1800 tons!
500 kubikmeter svarer omtrent til en terning på 8 x 8 x 8 m. Eller et lille hus i to etager!