Sortensten

Sortensten

Sortensten har mange farver. Lidt som en kamæleon skifter den alt efter årstider og behag. Inderst inde finder du rødgrå granit. Den solide granit skjules til dels af et sort algedække. I sommerhalvåret lægger skarv og måger et hvidt ligklæde af guano over ryggen på kæmpestenen.
Ifølge overleveringen blev Sortensten sort af sorg, da Valdemar Sejrs unge kongesøn døde af et vådeskud under en jagt på Røsnæs.
Der skal vades og svømmes for at komme tæt på kæmpestenen i Kalundborg Fjord, medmindre du kommer med kajak eller jolle. Den sorte kantede blok ligger 70 meter fra stenet strand langs skovbrynet til Asnæs Forskov.

Sortensten tæt på

Foto af Henrik J. Granat.

Geologi

Sortensten består af homogen mellemkornet bjergart, hvor mineralkornenes størrelse ligger omkring 5 mm. Farven domineres af rødbrun kalifeldspat og en forholdsvis stor andel af det sorte glimmermineral biotit. Biotitten er medvirkende til, at stenen ser sort ud på afstand. Desuden ses glasklare mineralkorn, der sandsynligvis er plagioklas og lysegrå korn, der sandsynligvis er kvarts. Bjergarten ligner granit mest af alt.

På stenens sydvendte side finder du et par lodretstående pegmatiske slirer, hvor den røde kalifeldspat og den grå kvarts står tydeligt frem, idet mineralkornene når centimeterstørrelser. På begge sider af pegmatitgangen fremtræder bjergarten særligt sort, hvilket kan skyldes forhøjet indhold af biotit. Det tyder på trykpåvirkning, hvor de lettest opsmeltelige mineraler – kvarts og feldspat – er presset ud og derefter samlet igen i årer. Dermed bliver bjergarten til en gnejs.

Det er usikkert, om Sortensten består af granit eller gnejs. Men sikkert er det, at bjergartsbeskrivelse besværliggøres betragteligt, når geologen står i havvand til halsen.

Stenens navn

I en tredje overlevering med rod i danmarkshistorien fortælles, at Sortensten blev sort af sorg den dag i 1231, da Kong Valdemar Sejrs søn, Valdemar den Unge, blev dræbt på Refsnæs af et vådeskud.

Både Sortensten og Blak nævnes i en vise skrevet omkring 1690 af daværende præst på Refsnæs (Røsnæs) Laurids Kok om den unge Valdemars død. Visen er muligvis inspireret af en rigtig middelaldervise fra Valdemar Sejrs tid.

Det Skrig i Sønderstrand hørte og Blak,

Af Sorrig sig under Vandet han stak.

Sortensteen sørges endog udi Nør,

Den Farve han havde ret aldrig før.

Sortensten sættes desuden i forbindelse med Danmarks længste runeindskrift. Den blev skrevet på en fyrrepind, der blev opgravet i 1955 fra fyldlaget over et hus i Ribe fra 1200-tallet. Inskriptionen i tredje og sidste afsnit på den knap 30 cm lange og femkantede pind indledes sådan:

Sort hedder en sten; han står ude i havet.

Bindeleddet mellem Ribe og Asnæs skulle være Valdemar Sejr, der ofte opholdt sig i Ribe, men gik på jagt på Refsnæs ifølge middelaldervisen. Hvis Valdemar Sejr og hans folk har bragt vise og historie om Sortensten med sig til Ribe, kan forfatteren til runerne i fyrrepinden være inspireret deraf. ”… bevis savnes, men man kan jo godt tage muligheden i betragtning”, som forfatteren til historien om Sortensten og runepinden Harald Andersen påpeger i 1974 i en artikel i tidsskriftet Skalk.

Sagn

Ifølge den ene overlevering skulle Sortensten være kastet af kæmpen Refs på Refsnæs (Røsnæs) efter kæmpen As på Asnæs, der til gengæld sendte den store sten Blak til Røsnæs. Blak skulle ligge på Røsnæs Strand nær Skambæk Mølle ved Nyrup.

Ifølge den anden overlevering skulle Sortensten være kastet efter Årby Kirke af en kæmpe i Olsbjerg i Raklev Sogn på Røsnæs. Og der skulle findes spor af kæmpens fingre i stenen.

Sortensten tæt på

Foto: Henrik J. Granat

Sortensten i vandet

Foto af Henrik J. Granat.

Ledeblokke på stranden

Asnæs Nordstrand er fuld af sten, og mange af dem er ledeblokke – altså sten, som vi ved, hvor kommer fra i det skandinaviske. Du kan finde Jotnisk Sandsten, Påskallavik Porfyr og Brun Østersøkvartsporfyr blandt mange andre.

Få hundrede meter vest for Sortensten ligger Hvidensten – en anden stor sten i vandet ud for Asnæs Nordstrand.

Sortensten i vandet

Foto: Henrik J. Granat

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 43.

Houmark-Nielsen, M. m.fl. (2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s. 

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 6: 36 S., 26 Abb., 1 Tab., 1 Karte. Hamburg/Greifswald Oktober 2005. Stein nr. 43.

Groth, L. (2013): Store sten i Danmark. Forlaget Meloni, 1. udgave, 1. oplag. 32 sider. Side 22-23.

Skovdyrkerforeningen (2001): Lerchenborg og Asnæs Forskov, Vandreruter og seværdigheder i Asnæs Forskov. Folder med kort. 

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 50-95, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 56.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 273 sider plus kort. Side 80.

Andersen, H. (1974): Sort hedder en sten. Tidsskriftet Skalk, Nyt om gammelt, 1974, nr. 3, side 16-17.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 141.

Udforsk stenen

Læs mere om Sortensten

Sortensten står stejlt på tre sider med en næsten plan overside, der er højest mod øst. Mod vest flader den ud mod vandoverfladen, så det burde være muligt at kravle op, hvis man er to og hjælper hinanden. Stenens længde og bredde måler 6 x 3,5 meter, og den er 3 meter høj. Omkredsen blev målt til 14 meter. Vægt og volumen anslås til 90 tons og 33 kubikmeter.

Ifølge 'Fund og Fortidsminder' blev stenen fredet i 1937 eller senere. 

Besøg stenene

Find vej til Sortensten

Sortensten ligger i vandet 70 fra nordkysten af Asnæs, der sammen med Røsnæs er de to halvøer, som fra Kalundborg strækker sig ud i Storebælt. Fra sydvestkanten af Kalundborg skal du finde gennem industriområdet med det imponerende olieraffinaderi og forbi Asnæsværket og Lerchenfeld Gods, til du kommer til skoven Forskov. Korteste vej hedder Asnæsvej og Asnæs Skovvej. 400 m fra Asnæs Forskovs østvendte skovbryn inde i skoven findes parkeringsmulighed. Herfra fører den afmærkede Røde Rute mod nord til den stenede Nordstrand, hvorfra du ser Sortensten ude i vandet 100 m mod øst. Gå- eller cykeltur fra Asnæs Skovvej ad Den Røde Rute er knap halvanden kilometer.

Du kan også gå eller cykle ad grusvejen over for det stråtækte hus med nummer 15 langs skovbrynet. Den vej fører til Sortenstenshuset, som det er tilladt at liste vestom til hjulspor og videre mod vest.

Der er fri offentlig adgang på stranden ved Sortensten, ligesom der er til langt det meste af Danmarks øvrige kystlinje.

Asnæs Forskov, som du må gennem, er imidlertid privat skov og hører under Lerchenfeld Gods. I private skove må du være fra klokken 6 om morgenen til solnedgang, og kun gå eller cykle på veje og stier – undtagen stier, der kun er trampet.

Læs her om adgang til private skove ved at klikke her. 

Sortensten i vandet

Foto: Henrik J. Granat