Skulken

Skulken

Skulken ligger i Paradisbakkerne sammen med en stribe andre sagnsten med mystiske navne som Slingesten, Ligsten, Altersten, Nasken og Jætteboldene. De har hver især en historie at fortælle og kan være mål for en gåtur i spektakulær natur. Besøg dem en ad gangen. Eller alle på en enkelt dag for den udholdende, kortkyndige vandrer.
Skulkens geologiske historie begynder for 1,7 milliarder år siden, hvor bjergarten blev bagt og klemt i maven på en bjergkæde under dannelse. Her fik Paradisbakke-migmatitten sit karakteristiske flammede udseende, som du nemt kan iagttage på Skulken og i nærliggende stenbrud.

Geologi

Skulken i Paradisbakkerne består af Paradisbakke-migmatit. Migmatit betyder blandingsbjergart. På den overhængende vestside af stenen ses en mørk, mellemkornet bjergart med de lyse flammer, som giver bjergarten sit karakteristiske udseende. Flammerne opstod i forbindelse med bjergkædefoldning for 1,7 milliarder år siden, hvor bjergarten blev omdannet under indvirken af højt tryk og høj temperatur dybt i jordskorpen. De høje tryk- og temperaturforhold bevirkede, at feldspat og kvarts, der har lave smeltepunkter blandt de bjergartsdannende mineraler, smeltede op, men genkrystalliserede i zoner med lavere tryk.

Mineralsammensætningen af migmatittens mørke grundmasse kendes fra andre undersøgelser.

  • Kalifeldspat – 35%
  • Plagioklas – 25%
  • Kvarts – 23%
  • Hornblende – 8%
  • Biotit – 7%

Skulken har en afrundet nordside og skarpe brudsider i syd og vest. Den afrundede side er formet og glatsleben af indlandsisen, da Skulken stadig lå fast som en del af klippeoverfladen. På et tidspunkt lykkedes det alligevel isen at vriste et kæmpestykke løs og flytte det en smule. De skarpkantede sider udgør muligvis sprækkesystemer i grundfjeldet, og klippen brast netop langs disse, da indlandsisen for alvor tog fat. Skrænten lidt syd for Skulken giver et godt indtryk af en gletsjersleben klippeoverflade med sprækker, hvorfra en stump som Skulken kunne være revet løs fra.

Da det faste klippeterræn i Paradisbakkerne også består af Paradisbakke-migmatit, må Skulken betegnes som en lokal ledeblok.

Stenens størrelse

Skulken måler 5,5 m diagonalt fra den overhængende spids i vest til der, hvor den forsvinder under terræn i øst. Den er 2,8 m høj og 3,8 bred på bredeste sted. Volumen anslås til godt 25 m3 og vægten til godt 70 tons. Skulken er sandsynligvis den største løse navngivne blok i Paradisbakkerne.

 

 

Henrik J. Granat, GEUS

Wilske, H.: www.skan-kristallin.de Bornholm – Gesteinsliste – Paradisbakke-Migmatit

Butzbach, J. (2000): Bornholm gennem 1700 millioner år. William Dams Boghandel A/S, 88 sider. Side 30 og 65.

Gravesen, P. (1996): Geologisk Set, Bornholm, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Redaktion Steen Andersen, Skov- og Naturstyrelsen og Geografforlaget, 208 sider. Side 13-15 og 74-79.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 273 sider + kort. Side 122-123.

Micheelsen, H.I. (1961): Bornholms Grundfjæld. Meddelelser Dansk Geologisk Forening, Bind 14, Hefte 4, side 308-349.

Stub-Jørgensen, C. (1959): Vandreblokke på Bornholm. Jul på Bornholm, Colbergs Eft. Bogtrykkeri, Rønne. Side 4-9.

Stednavneudvalget (1951): Bornholms Stednavne. Bornholms Historiske Samfund, København, i kommission hos G.E.C. Gad, Fr. Bagges Kgl. Hofbogtrykkeri, 613 sider. Side 413.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 416 og 174-178.

Skulken består af Paradisbakke Migmatit

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Skulken

Skulken er ifølge overleveringen kastet af en trold på Christiansø efter Ibs Kirke.

I bogen 'Bornholms Stednavne' fra 1951 findes naturnavnet 'Skulken' brugt om dels en ”Fiskegrund vest for Rønne” og som ”Navn på en stenblok i en kratskov”. Verbet 'skulke' har en ældre betydning, som er 'gemme sig, og hentyder måske til en fiskegrund, der er vanskelig at finde, og om Skulken som en sen sten, der gemmer sig i kratskov.

Skulken i Paradisbakkerne lå indtil for ganske nylig mere eller mindre skjult i tæt skov og krat. Ved besøg i juni 2019 var skov og krat imidlertid ryddet, og Skulken lå fritlagt og nem at se på stor afstand.

Paradisbakkerne og Fælled samt Præstebo Stenbrud er udpeget som nationale geologiske interesseområder. Områderne kan du læse om i bogen 'Geologisk Set Bornholm' fra 1996.

I de små stenbrud Præstebo Stenbrud og Bertelegård Stenbrud umiddelbart vest for Skulken er der rig mulighed for at se Paradisbakke-migmatit på friske brud og uforvitrede flader. Omtale af disse stenbrud findes i bogen 'Bornholm gennem 1700 millioner år' fra år 2000.

For fuldstændige referencer, se under 'Kilder'.

Fund og fortidsminder

Besøg Skulken

Skulken kan findes i Paradisbakkerne, Ibsker Sogn, Bornholm. Skulken ligger nord i Paradisbakkerne, og Paradisbakkerne ligger på Østbornholm. Korteste vej til Skulken går mellem bygningerne til Paradisgårde ved Paradisbakkevejen nummer 7 og derfra få hundrede meter ind i skoven ad et skovspor. Paradisgårde er imidlertid privat ejendom, så du kan ikke gå gennem uden først at have fået tilladelse af ejer. 

Oksemyrevejen snor sig tværs gennem Paradisbakkerne fra Ibskervej i øst til Plantagevej i vest. Fra Oksemyrevejen findes flere stier og skovspor nordover, som kan føre dig frem til Skulken. Men det kræver et godt kort eller lokalkendskab at finde rette vej. Der er knap to kilometer til Skulken på gåben fra Oksemyr centralt i Paradisbakkerne. 

Den lange tilgang til Skulken får du ved at stille bil eller cykel på p-pladsen ved Klintebakken, som beskrevet under Rokkestenen i Paradisbakkerne. Med det udgangspunkt kommer du helt naturligt forbi Bornholms mest kendte sten – Rokkestenen. Men du kan også prøve at finde vej til nogle af de andre sagnsten, Paradisbakkerne gemmer på: Slingesten, Ligsten, Altersten og Nasken. Sidstnævnte ligger sammen med fire store stenblokke kaldet Jætteboldene. Paradisbakkerne har meget at byde på!

Paradisbakkerne er privat skov. I private skove må du være fra klokken 6 om morgenen til solnedgang og kun gå eller cykle på veje og stier – undtagen stier, der kun er trampet.

Læs mere om adgang til private skove.

Der brydes muligvis stadig i Præstebo Stenbrud og Bertelegård Stenbrud. Spørg på gårdene om tilladelse til besøg.