A-stenen

Kæmpesten Knudshoved Odde

Knudshoved Oddes største sten skuer ud over Smålandsfarvandet som i dag er hav med småøer, men som mod slutningen af sidste istid rummede Bælthav Isstrømmen, der skød op gennem Storebælt fra sydøst. Knudshoved Oddes højland blev skabt på flanken af dette isfremstød. Med sig bragte isen ler, sand, grus og sten fra østersøegnene, samt en enkelt rund kæmpe på 26 tons. Den store sten består af Vang-granit og fortæller dermed, at isen bevægede sig over Bornholm på sin vej til Storebælt.
En gåtur til spidsen af Knudshoved Odde byder på store naturoplevelser af både geologisk og biologisk art. Den store bornholmersten er blot en af dem.

Navn

Hvorfor hedder A-stenen så A-stenen? Det har naturmedarbejder Carsten Horup et bud på. Han skriver:

Ifølge Rosenfeldt Gods har A-stenen ”altid” heddet A-stenen – og de ved ikke, hvordan det er opstået.  Jeg har dog et bud! I forbindelse med vores naturgenopretning har vi kigget på gamle kort. På et rytterdistriktskort fra 1798 hedder vådområdet, stenen ligger ved, ”Aas mose”, og senere står stenen betegnet som Aas-stenen. Jeg gætter på, at den derfor efterfølgende er blevet til Aa-stenen og til sidst A-stenen.  Jeg har læst, at ”at åse” i gammel tid har betydet at beskære træer og buske eller slå. Så et bud er, at Aas-stenen lå ved et sted, hvor man slog hø og beskar løvtræer og eller buske til hegnsmateriale mv. Men alt sammen er min tolkning – men umiddelbart kan vi ikke komme det nærmere.

Carsten Horup er Vordingborg Kommunes projektleder for naturgenopretningen af Knudshoved Odde.

En række forskellige laver gror på stenen. Blandt andet den gule æggeblommelav. Foto Henrik J. Granat

Geologi

Knudshoved Oddes største stenbestår af Vanggranit, der findes som fast grundfjeld på Bornholm. Farven er rødlig med et gråligt skær. Den dybrøde farve skyldes kalifeldspat, der dominerer bjergarten. Karakteristisk for Vanggranit er, at de sorte mineraler findes samlet i hobe op til 1 cm store. Øvrige mineraler er kvarts og plagioklas. Fordelingen er almindeligvis omtrent lige fordelt mellem de tre hovedmineraler kalifeldspat, plagioklas og kvarts, dog med en lille overvægt af kalifeldspat. Vanggranit hører til de yngre grundfjeldsbjergarter på Bornholm med en alder omkring 1,4 milliarder år.

Stenen er slidt rund under rejsen med indlandsisen og er helt uden kanter. Vi kalder den en ledeblok, fordi den leder os på sporet af, hvordan indlandsisen har bevæget sig. Isen må have bevæget sig hen over Bornholm, hvor stenen blev plukket op og til Storebælt, hvor stenen smeltede fri. Bælthav Isstrømmen stod i Storebælt for 18.000 til 17.000 år siden, og den passerer netop hen over Bornholm på sin vej. Det er mest sandsynligt, at den store sten flyttede fra Bornholm til Knudshoved Odde med denne isstrøm.

Stenen ligger helt oven på overfladen. Det er muligt, den på et tidspunkt er skubbet ud i kanten af marken med maskinkraft.

Æggehønen på Bornholm består også af Vanggranit. Og du kan finde Nexø-sandsten blandt strandstenene på Draget – den smalle tange længere ude på Knudshoved Odde.

Stenens størrelse

Set fra havsiden er stenen 3,0 m bred 2,5 dyb og 2,5 høj. Den er altså knap en kæmpesten. Omkredsen er målt til 9,5 m. Sættes tallene i en formel for en omdrejningsellipsoide, får du en volumen på knap 10 m3 og en vægt på 26 tons, da granit vejer 2,7 tons/m3.

Adgang

Knudshoved Odde er privat ejet af Rosenfeldt Gods, men godset byder dig velkommen til at nyde den smukke natur. For din sikkerhed, hensynet til de græssende dyr og det naturlige dyre- og planteliv, gælder et sæt af regler for dit besøg på Knudshoved Odde.

Præsentation af områdets herligheder samt specificering af adgangsreglerne finder du i folderen ”Guide til din tur på Knudshoved Odde” vandrerute-guide-knudshoved-odde.pdf.

Vigtigst er det, at A-stenen ligger i det genskabte vådområde kaldet Møllemarken. Møllemarken er først og fremmeste fuglenes, og der adgang forbudt i yngleperioden 1. marts til 15. juli.

Desuden opfordres du til kun at færdes på de afmærkede ruter. Blå og gul rute kommer tættest forbi A-stenen. Der findes en låge i hegnet omkring Møllemarken på strandsiden tæt på stenen. Gennem den kan du komme helt hen til den store sten.

Færdsel på Knudsskovvej til Draget er tilladt døgnet rundt, og du kan køre til Naturrummet i bil, hvor der også er parkeringsplads. Færdsel derudover skal ske til fods ad de af mærkede ruter i tidsrummet fra kl. 06.00 til solnedgang. Cyklister skal følge grusvejen midt igennem området. Det er ikke tilladt at cykle uden for denne.


 


 

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Tak for bidrag til: Carsten Horup, Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune: Guide til din tur på Knudshoved Odde. Folder vandrerute-guide-knudshoved-odde.pdf

Wilske, H.: Skandinavien-Kristallin und Leitgeschiebe www.skan-kristallin.de  Bornholm – Gesteinsliste – Vang-Granit. https://skan-kristallin.de/bornholm/gesteine/gesteinsdarstellung/vang/vangtext.html

Waneck, J.: Knudshoved Odde, Ture til geologiske naturperler. Folder fra GEUS. Knudshoved Odde, Ture til geologiske naturperler. Folder fra GEUS.

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 95.

Gravesen, P. (2017): Geologisk Set, Sjælland og Øerne, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse, 333 sider. Lokalitet 174 Knudshoved Odde, Beskrivelse Johannes Kryger, side 177-181.

Houmark-Nielsen, M. (2012): Hvad fortæller vore store vandreblokke om alderen af det danske istidslandskab: Kosmogen eksponeringsdatering af kæmpesten. Geologisk Tidsskrift 2012, side 1–13.

Butzbach, J. (2000): Bornholm gennem 1700 millioner år. William Dams Boghandel A/S, 88 sider. Side 29-31.

Gravesen, P. (1996): Geologisk Set, Bornholm, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Redaktion Steen Andersen, Skov- og Naturstyrelsen og Geografforlaget, 208 sider. Side 13-14.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 273 sider plus kort. Side 112.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 160-161.

Kæmpesten Knudshoved Oddes sammensætning

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Kæmpesten Knudshoved Odde

Der findes en beskrivelse af en sagnsten i Schmidts bog fra 1932 om Danmarks Kæmpesten i Folkeoverleveringen. Den kaldes blot 'Sten' og ligger i Hammer Herred, Kastrup Sogn på 'Rosenfelds Mark'. Den beskrives som værende så høj, ”at en Rytter på sin Hest helst må rejse sig i Stigbøjlerne for med Hånden at nå det øverste af dens Kant”. Da der ikke kendes andre så store sten på egnen, må det være stenen på Knudshoved Odde, der skrives om. Om stenen fortælles, at den er kastet efter Kjøng Kirke (Køng på den anden side af Avnø Fjord) af en trold på Fanø?? Mon ikke det er Femø i Smålandsfarvandet, beretteren mener.

I bogen Geologisk Set, Sjælland og Øerne fortælles, hvordan Knudshoved Odde opstod som en randmoræne langs indlandsisens nordflanke. Denne randmoræne druknede i stenalderen og blev til en halv snes øer på række. Ørækken blev siden svejset sammen af kystprocesser til det landskab, vi ser i dag.

Besøg A-stenen

Knudshoved Odde stikker ud i Smålandsfarvandet nordvest for Vordingborg på Sydsjælland. Næstvedvej med nr. 22 løber mellem Vordingborg og Næstved. Kommer du sydfra fra Vordingborg ad Næstvedvej, skal du svinge til venstre ad Rosenfeldt Alle mod Oreby 5 km. Kommer du nordfra fra Næstved ad Næstvedvej, skal du svinge til højre ad Stubyvej mod Næs 2 km og Stuby. I begge tilfælde når du til Knudsskovvej, som følges mod nordvest til Naturrum Knudshoved Odde ved adressen Knudsskovvej 77, 4760 Vordingborg.

A-stenen ligger i fugleflugtslinje 500 m vest for naturrummet. Du kan følge Knudsskovvej og et hjulspor mod syd til stranden. Der findes en låge i hegnet ind i det genskabte vådområde kaldet Møllemarken, hvor den store sten ligger. Den gåtur er knap en kilometer.

På Knudsskovvej ved indgangen til Knudsskov bliver du mødt af et skilt med oplysning om parkeringsafgift. 25 kroner koster det at parkere på en af de to parkeringspladser: Den gamle P-plads i Knudsskov eller den nye ved Naturrummet. Der kan betales via MobilePay, og pengene går til vedligehold af området og affaldshåndtering.