Havrum Søsten

Havrum Søsten

Havrum Søsten ligger i et åbent fladt landskab med dyrkede marker til alle sider. Den er stor og jordfast med en blankslidt sydside efter alle de børn og buksebage, der er kuret ned, fordi det efter sigende skulle beskytte mod sygdom. Havrum Søsten lå før ved den nu udtørrede Havrum Sø. Der landede den, da en kæmpejomfru i misundelse kastede den efter Tamdrup Kirke – altså ifølge sagnet!

Geologi

Havrum Søsten består af homogen mellemkornet rødgrå granit. Den har lighedspunkter med granit fra Bornholm. På stenens vestside ses en pegmatitgang med centimeterstore mineralkorn af rød feldspat, hvid plagioklas og røgkvarts.

Sydsiden er helt glatsleben efter turen med indlandsisen. Den hælder tilpas og indbyder til en rutsjetur.

Kosmogen eksponeringsdatering fortæller, at Havrum Søsten har ligget eksponeret for stråling fra himmelrummet i knap 15.000 år. For 15.000 år siden så den altså dagens lys igen efter en rejse indkapslet i indlandsis. Den aktive is fra det Ungbaltiske Isfremstød forlod Østjylland for ca. 19.000 år siden. Herefter gik der andre 4.000 år, før Havrum Søsten var smeltet fri af dødis, eller dækkende sediment var skyllet af. Alt imens tog det østjyske istidslandskab langsomt form.

Pegmatitgange på Havrum Søsten

På stenens vestside ses pegmatitgange med cm store mineralkorn af rød feldspat, hvid plagioklas og røgfarvet kvarts. Foto af Henrik J. Granat.

Jomfruen kaster stenen

Havrum Søsten er ifølge sagnet kastet af en jomfru, da hun stod oppe i Sindbjerg Kirke. Hun havde i sinde at ramme det smukke tårn, der var på Tamdrup Kirke, som hun var blevet misundelig på. Hun brugte sit hosebånd som slynge, men da hun slyngede til, gik det i stykker, og stenen faldt, hvor den ligger i dag.

Havrum Søsten er begroet med forskellige laver

Foto af Henrik J. Granat

Laver og mosser

Havrum Søsten er begroet med laver i gule, brune, lys grå og mørk olivengrå farver.

  • Gul: Candelariella vitellina eller ev. Candelariella coralliza. På dansk almindelig æggeblommelav og pude-æggeblommelav
  • Brun: Xanthoparmelia verruculifera, som på dansk kaldes småknoppet skållav
  • Grå: Muligvis Lecanora rupicola, der på dansk hedder stengærde-kantskivelav

 

 

Henrik J. Granat, GEUS

Jensen, A.N. (2018): Artsbestemmelse af laver ud fra fotos på www.fugleognatur.dk (forum/kategorier/laver/27-06-2018)

Houmark-Nielsen, M. (2012): Hvad fortæller vore store vandreblokke om alderen af det danske istidslandskab: Kosmogen eksponeringsdatering af kæmpesten. Geologisk Tidsskrift 2012, pp. 1–13.

Houmark-Nielsen, M. m.fl. (2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschriebekunde Aktuell, Sonderheft 6, Hamburg/Greifswald. Stein 45.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 42.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, side 228-229.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten, side 294-295.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 273 sider plus kort. Side 228-229.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i Folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 294-295.

Laver og mosser på Havrum Søsten

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Havrum Søsten

Havrum Søsten har en omkreds på 11,5 m målt i jordniveau. Den 4,4 m lang, 3,2 m bred og lige omkring 2,0 m høj målt fra terræn. Det vides ikke, hvor meget af stenen, der ligger under terræn. Vægt og volumen, af det vi kan se over terræn, anslås til 40 tons og 15 kubikmeter.

Stenens skrånende side er blankslidt, fordi børn har kuret ned ad den. Nabolagets børn drog ud til den om foråret for at få en rutsjetur. Det skulle efter sigende beskytte mod sygdom.

Stenen har sit navn fra Havrum Sø, som i dag er udtørret.

Fund og fortidsminder

Det fredelige Danmarkskort

Besøg Havrum Søsten

Der er offentlig adgang til Havrum Søsten fra grusvejen Hedevej – det sidste stykke vej via en græsklædt sti mellem dyrkede marker.

Havrum Søsten ligger på en mark mellem Bøgballe og Krollerup nordøst for Løsning ved Østjyske Motorvej. Afkørsel 58 Hedensted er fin. Derfra gennem Øster Snede og Kragelund og videre gennem agerlandet. Grusvej fra vest - Bjerremosevej - og grusvej fra syd - Hedevej - fører til stenen fra asfalteret vej. På grusvejen Bjerremosevej er der dog kun adgang for gående og cyklende jævnfør vejviserskiltene, medens det ser ud til, at det er tilladt at køre bil ad grusvejen Hedevej, hvor det er muligt at parkere vejkanten, selvom der ikke er meget plads og ingen plads at vende på.

 

Havrum Søsten med omlæggende marker