Geologi
Brededysses søndre dæksten består af gnejs, der er usædvanligt rig på granat. De vinrøde krystaller af højtryksmineralet granat findes i størrelser af 1 til 3 cm. Nogle steder ses granathobe trykket ud til 5 centimeters længde.
Stenen er temmelig overgroet med lav, hvilket gør det svært at skelne mineraler og strukturer. Men undersiden er uden begroning. Hvis du tør kravle ind i det snævre gravkammer og har en lommelygte med, kan du se gnejsens stribede fremtoning – foliationen – træde tydeligt frem. I lommelygtens skær ser du en migmatitisk gnejs, hvor højt tryk og temperatur har ført til delvis opsmeltning af bjergarten og dannet lyse bånd af feldspat og kvarts og mørke bånd domineret af det sorte glimmermineral biotit. Dybt i jordskorpen blev tryk og temperatur på et tidspunkt akkurat så høj, at kvarts og feldspat smeltede og krystalliserede igen i centimeterbrede årer. Under samme proces forarmedes de mørke bånd for samme mineraler. 'Migmatitisk' betyder blandingsbjergart.
De vinrøde granater ses overalt på Brededysses store dæksten, nogle steder enkeltvis og andre steder samlet i centimeterstore hobe. Granat dannes ved omkrystallisation og vokser atom for atom, når mineralerne tilpasser sig trykforhold, der kun opstår dybt i jordskorpen. Den store dækstens granater er sandsynligvis af typen almandin, der netop er mørkt røde og desuden er den mest almindelige type.
Granatførende migmatitisk gnejs ser du også hos Statoilstenen ved Kalundborg, Lommestenen i Isefjord og Lundestenen på Lolland.
