Havniveauet i Grønland var overraskende dynamisk efter den seneste istid

Et landskab omformet efter den seneste istid

Da den seneste istid sluttede for omkring 11.700 år siden, og klimaet blev varmere, gik verden ind i den geologiske epoke, der kaldes Holocæn, som vi stadig lever i. Dette førte til tilbagetrækningen af store ismasser i Grønland, hvilket udløste en respons i form af tæt sammenkoblet istab, landhævning og ændringer i havniveauet i begge retninger.

Studiet identificerer tre forskellige faser i denne udvikling baseret på sedimentprøver fra Isortoq-fjorden:

• Tidlig Holocæn – faldende relativt havniveau

  Stigende temperaturer førte til, at den grønlandske indlandsis fortsat trak sig tilbage og blev tyndere end under den maksimale udbredelse i den seneste istid. Da isens vægt på jordskorpen begyndte at aftage, førte jordskorpens tilbagespring til lokal hævning i Grønland, hvilket fik havet til at trække sig tilbage lokalt i forhold til landjorden. På bare få tusinde år trak kystlinjen i Isortoq Fjord sig tilbage fra sit højeste niveau til omtrent det niveau, vi kender i dag.

• Midt Holocæn – laveste relative havniveau

  Temperaturerne nåede deres maksimum i den mellemste Holocæn-periode. Den grønlandske indlandsis havde her sit mindste omfang, og det lokale relative havniveau var betydeligt lavere end i dag – med op til cirka 20 meter.

• Sen Holocæn – stigende relative havniveauer

  Mønsteret ændrede sig igen. Temperaturerne blev lavere, Indlandsisen voksede igen i omfang, og landhævningen i Grønland vendte. Landhævningen førte til, at det relative havniveau gradvist steg igen i Grønland og vendte tilbage til omtrent det nuværende niveau inden for det seneste årtusinde.

Sammen tegner resultaterne et billede af et landskab i konstant bevægelse. Når isen smelter, hæver landoverfladen sig – og dette kan medføre, at det lokale havniveau falder, selv i en verden hvor det globale havniveau stiger.

Udfordrer eksisterende modeller

Når forskerne sammenligner deres observationer fra Isortoq Fjord med eksisterende modeller for glacial isostatisk justering (glacial isostatic adjustment, GIA) – som beskriver, hvordan jordskorpen reagerer på isbelastning og -aflastning, og hvordan dette påvirker det relative havniveau – kan de se en tydelig uoverensstemmelse. De observerede ændringer er større end dem, der forudsiges af modellerne.

”Vores resultater viser, at de nuværende modeller undervurderer, hvor hurtigt og hvor kraftigt det relative havniveau reagerer, når isen smelter. Hvis modellerne ikke formår at gengive tidligere ændringer korrekt, risikerer vi også at fejlvurdere fremtidige ændringer i havniveauet – hvilket understreger behovet for bedre data og mere raffinerede modeller,” siger Gregor Luetzenburg.

Denne indsigt er ikke kun af historisk interesse. Mere nøjagtige modeller er afgørende, hvis data fra Grønland skal bruges til at forbedre prognoserne for fremtidige ændringer i havniveauet i et klima, der hurtigt bliver varmere.