De fleste har nok hørt om Juratiden, men ikke alle kender til Allerød-tiden. En bevilling fra Aage V. Jensen Fonden hjælper nu forskere fra GEUS, Københavns Universitet og Nationalmuseet med at undersøge, hvorfor klimaet ændrede sig så voldsomt i tidsperioden i slutningen af sidste istid kendt som Allerød-tiden (se faktaboks). Perioden er kendetegnet ved en voldsom og hurtig – men kortvarig – temperaturstigning.
Allerød-tiden blev første gang opdaget af geologen Vilhelm Milthers og botanikeren Nicolaj Hartz i 1897. I Allerød Teglværks Lergrav fandt de et særligt geologisk lag rigt på organisk materiale (en jordtype kaldet gytje). Heri fandt de rester af planter og dyr, som kun lever i relativt varme omgivelser – blandt andet elsdyr, gedde og træbirk. Laget lå mellem aflejringer fra perioderne Ældre Dryas og Yngre Dryas, der begge indeholdt rester af arktiske arter som rensdyr og dværgbirk.
De to forskere kunne dermed dokumentere, at temperaturen i den mellemliggende periode måtte være steget dramatisk, for ellers ville de varmekrævende arter ikke kunne overleve i området. Det blev dog en kort fornøjelse, for efter en kort opblomstring blev det koldt igen. Den mystiske, korte varmeperiode er det, der siden er blevet kendt som Allerød-tiden – en periode kendt af geologer og arkæologer over hele verden.
