Arktis opvarmes i gennemsnit fire gange hurtigere end resten af verden. Det sætter store forandringer i gang, som vi ikke forstår. Ikke mindst i fødekæden i havet. En mulighed for at forøge vores forståelse af ændringerne er at undersøge fortidens dynamikker under lignende forhold. Det har et forskerhold fra GEUS og Københavns Universitet netop gjort med en lidt overraskende metode: DNA-analyser af mudder fra havbunden.
Projektleder og professor i molekylær naturhistorie Eline Lorenzen fra Globe Institute under Københavns Universitet forklarer det sådan her:
”Forestil dig et langt rør af mudder, der er trukket op af havets bund. For hver skive man skærer fra toppen, kommer man længere og længere tilbage i tiden. I vores tilfælde cirka 12.000 år tilbage. I havbundskernerne har vi opsnappet DNA fra de hvaler og sæler, der svømmede rundt i vandsøjlen for flere tusinde år siden. Hvilke arter var hvor, og hvornår. Det er da vildt!”
Eline Lorenzen forklarer, at det især er de store havpattedyr, der udgør de øverste led i fødekæden, som man mangler viden om fra fortiden, fordi de er enormt svære at finde som fossiler. “Studiet her er første gang, DNA fra sedimentkerner fra havets bund er blevet brugt til at kortlægge tilstedeværelsen af havpattedyr gennem tiden. På den måde har vi åbnet et vindue direkte ind i en fjern fortid, der indtil nu har været helt ukendt.”
