Forskere har registreret isens bevægelse langt fra kysten i et område ved Sermeq Kujalleq i Vestgrønland. Målingerne viser, at isen over 100 km. inde i landet fra iskanten har øget bevægelseshastigheden siden tidligere målinger i 1959 med mellem 5 og 15 %.
Studiet er udgivet i Communications Earth and Environment.
15 % lyder måske ikke af meget, men lokaliteterne for målingerne gør, at studiets resultater ansporer til, at vi skal gentænke forståelse af isen. Vi har nemlig indtil nu ment, at isen langs kanten af Indlandsisen i Grønland og ved de store gletsjere er racerbiler, mens vi forventede at finde mere bumletog over hastighederne, jo længere ind på Indlandsisen man bevæger sig – men det holder måske ikke helt vand.
”Vi ved, at Sermeq Kujalleq bevæger sig med en ekstremt høj hastighed, og vi har generelt godt styr på bevægelser og acceleration langs kanten af isen, fordi vi har kunnet dokumentere det. Vi regnede med, at isen i midten er mere langsomt reagerende, men de nye målinger vi har foretaget viser, at det ikke er tilfældet i det område,” fortæller Anja Løkkegaard, der er postdoc ved GEUS og førsteforfatter på forskningsartiklen, hvori studiet præsenteres.
Det er et logistisk udfordrende område at foretage målinger i, men GPS-målingerne kan noget, som satellitdataene ikke kan.
"Det er meget vanskeligt at operere så langt inde på indlandsisen, men det er vigtigt at måle isens hastigheder derinde på stedet via GPS, da de satellitafledte hastigheder bliver mindre pålidelige længere inde på land fra kysten. Med disse GPS-observationer målt langt inde på Indlandsisen kan vi nu se en acceleration af indlandsisen, som satellitterne endnu ikke kan registrere," siger medforfatter Shfaqat Abbas Khan, der er professor ved DTU Space og har bidraget med behandling af GPS-dataene.
