Udledninger af CO2 og CH4 fra lavbundsjorder er primært styrede af grundvandsstanden. Højtstående grundvandsstand medfører lavere emissioner til atmosfæren og omvendt. Sammenhængen mellem grundvandsstanden og metan er omvendt end for CO2, men omregnet til CO2-ækvivalenter (C02e) giver det stadigvæk en klimagevinst at vådlægge lavbundsjorder, fordi reduktionen af CO2 er større end forøgelsen af metan. Man regner med, at grundvandsstanden vil blive ført tilbage til et naturligt højere niveau, når man udtager lavbundsjorder fra drift. Dermed vil emissionerne blive reduceret. Klimagevinsten er størst for dybt drænet lavbundsjord med en grundvandsstand på mindst 50 cm under terræn. Derfor er det vigtigt at vide, hvor disse lavbundsjorder er.
Kort: Udsnit med Åmosen fra grundvandsstandkortet (tilgængeligt nederst i denne artikel). Her ses en meget stor variationen af grundvandsstanden i lavbundsjorder. Det styres bland andet af topografien, dyrkning, dræningsforhold og jordarter. Alle disse variabler indgår maskinlæringsmodellen. (GEUS)
Forskerne har anvendt maskinlæring til at simulere grundvandsstanden i lavbundsjorder på baggrund af eksisterende grundvandsstandsmålinger som træningsdata til at skabe de nye beregninger af variationen af grundvandsstanden i lavbundsjorder. Det er de mest præcise beregninger, som vi hidtil har kunnet lave i Danmark.
Artiklen er udsprunget af et projekt, der er et samarbejde mellem GEUS, Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Nationalt Center for Fødevarer og Landbrug (DCA) ved Århus Universitet og finansieret af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM). Århus Universitet har undersøgt andre lige så vigtige parametre for udledninger af drivhusgasser i lavbundsjorder som grundvandsstanden, såsom mængden af kulstof i tørven og hvor tyk tørven er, for at få en bedre procesforståelse for, hvordan grundvandsstanden og de jordfysiske egenskaber styrer udledningen af drivhusgasser. Hovedformålet af det samlede projekt er at skabe det faglige grundlag for en revideret drivhusgasopgørelse for lavbundsjorder.
Vi opnår hurtigere klimagevinst ved at udtage tørre kulstofrige lavbundsjorder først fremfor våde
Rækkefølgen betyder noget, når vi udtager lavbundsjorder. Hvis vi prioriterer at udtage de våde lavbundsjorder først, viser nye beregninger i studiet, at vi i udtagning af de første 10.000 hektarer kun opnår 30 % af den klimagevinst, som vi ville opnå, hvis vi udtager de drænede lavbundsjorde først i stedet.
”Hvis vi udtager alle lavbundsjorder hurtigt kan man mene, at det er uden betydning, hvilken rækkefølge, der giver den største klimagevinst. Men i et mere realistisk scenarie, hvor vi må prioritere, hvad vi udtager hvornår, er det vigtigt at vi ved, hvilken rækkefølge, der giver os den største reduktion i udledning af drivhusgasser. Og det er her vores nye viden om betydningen af grundvandsspejlets dybde spiller ind,” siger Julian Koch, seniorforsker ved GEUS og hovedforfatter til en nyligt udgivet artikel, ’Water table driven greenhouse gas emission estimate guides peatland restoration at national scale ’ i Biogeosciences.
Med andre ord kan viden om betydningen af grundvandsspejlets dybde i kulstofrige lavbundsjorder for reduktion af udledning af drivhusgasser ved udtagning være et prioriteringsværktøj, som man kan tage i brug, hvis man vil sikre den største og hurtigste effekt af udtagning af lavbundsjorder som et virkemiddel.
Væsentlig gevinst
Der er et politisk mål om at udtage op til 100.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder. Det er mere end halvdelen af de 173.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder, som vi råder over i Danmark. Studiet omfatter de 75.000 hektar af disse, som har højt organisk indhold (mere en 12 % organisk indhold i jorden).
