Grundvandsstanden ændrer sig i takt med klimaforandringerne, og vi er nødt til at kunne holde øje med, hvordan. Kun på den måde kan vi indrette samfundet efter de udsving mod oversvømmelser og tørke, som klimaforandringerne ifølge prognoserne ser ud til at medføre.
Derfor har GEUS udviklet et nyt moniteringssystem, der følger grundvandsstanden i Danmark i realtid, og som giver mulighed for se tilstanden her og nu og ændringer over tid. Systemet består af et netværk af sensorer, der konstant måler ændringerne i grundvandsstand på en række lokationer i Danmark, som løbende udbygges. Grundvandsstanden.dk vil ved udgangen af 2022 bestå af minimum 100 realtidssensorer fordelt over hele landet. Målingerne sendes live til et interaktivt kort på grundvandsstanden.dk, hvor alle kan følge med.

