Du kan læse om, hvordan man vha. forskellige arkæometriske metoder fx har afsløret, at produktionen af fine blå glasperler i Ribe i slutningen af 700-tallet blev lavet af omsmeltet, gammelt genbrugsglas fra den romerske glasproduktion i det nuværende Israel.
Eller du kan læse om alle de spor i landskabet, som er blevet synlige i kraft af den landsdækkende, meget nøjagtige højdemåling med laserscanninger fra fly. Det er fx markskel og hulveje fra bronze- eller jernalderen i en skov ved Silkeborg; en ringborg fra vikingetiden ved Køge; eller en lille, nu forsvunden sø øst for Mossø, hvor en stor slagen hær blev ofret i jernalderen.
Måske er du mere interesseret i at læse om, hvordan analyser af DNA – eller proteinet kollagen, når alt DNA er væk – kan fortælle noget om, hvilke arter af planter og dyr, der var til stede på en given lokalitet på et givet tidspunkt? – om mikrofossilers afsløring af, hvad middelalderens latriner blev brugt til (eller af hvem)? – om målinger af strontiumisotoper, der sladrer om Egtvedpigens lange rejser? – eller måske har du lyst til at læse om en fangstfælde i Jordans ørken, som det har været muligt at datere vha. OSL-metoden?
Bladet gemmer på flere spændende historier, som du kan læse mere om i Geoviden nr. 2, 2018: Geoarkæologi.
