Med udgangspunkt i loven kunne man åbne for, at udenlandske virksomheder under nærmere givne vilkår kunne få koncession til at bore efter olie. På den måde håbede man at få de dyre boringer finansieret uden at belaste statskassen.
I 1935 gav Statsministeriet en driftig amerikansk forretningsmand, Frederick F. Ravlin, en toårig eneret på at lede efter råstoffer i Danmarks undergrund. Til gengæld for investeringer i boringer og andre undersøgelser fik Ravlin lovning på en eneretsbevilling til indvinding, hvis han inden for de første to år fandt enten olie, kul eller stensalt. Ravlin stiftede til formålet selskabet Danish American Prospecting Company (DAPCo).



